To ordrer til FLS miljø på hver knap 200 mio. kr.

Udgivet den 28-04-1999  |  kl. 13:15  |  

København--28. april--NetPosten--FLS miljø a/s har med to millionordrer fået godt fodfæste på både det græske og det italienske kraftværksmarked, fremgik det onsdag af en fondsbørsmeddelelse.

Ordrerne, der hver især er på knapt 200 millioner kroner, omfatter henholdsvis kedelrenovering på det 600 MW store kulfyrede kraftværk La Spezia i Italien og optimering af røggasrensningen på en 300 MW brunkulsfyret kraftværksblok på Megalopolis i Grækenland.

Begge kontrakter er vundet i hård konkurrence og opnået i et konsortium med lokale samarbejdspartnere, der tegner sig for ca. 50 pct. af den totale ordresum.

Kontrakten om kedelrenovering på kraftværket La Spezia i Italien er indgået med den statsejede kraftværksorganisation Enel i samarbejde med Salvatore Trifone & Figli S.p.A. (STF).

- Dette projekt er en milepæl for FLS miljø, fortæller adm. dir. Erik Hoffmann-Petersen. Dels er det vor hidtil største udenlandske ordre på kedelteknologi til et kulfyret kraftværk siden fusionen med Burmeister & Wain Energi A/S i 1998. Dels er vi den første leverandør uden for Italien, der nogen sinde har opnået en så stor ordre fra Enel.

Ordren omfatter kedelrenovering med omkonstruktion af overhederen, 36 lavNOx-brændere, en varmeveksler og fem dynamiske HEP-separatorer til kulmøllerne. FLS miljø skal stå for teknologien, levering af nøglekomponenter og den overordnede projektstyring. STF tager sig af alle lokale aktiviteter, bl.a fremstilling af ståldele, entreprenør- og
montagearbejde.

Kontrakten på optimering af røggasrensningen på kraftværket Megalopolis i Grækenland er indgået med det nationale Power Public Coorporation i samarbejde med lokale Technical Union. Projektet omfatter to nye elektrofiltre og renovering af to eksisterende filtre. Ligesom med La Spezia-projektet, skal FLS miljø levere teknologi og nøglekomponenter og tage sig af den overordnede projektstyring. Technical Union varetager fremstillingen af stål samt bygnings- og montagearbejder.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer
08:56 Novo kan gå frem efter regnskab: Jefferies ser dog plusset svinde ind over dagen
08:54 Sydbank-analytiker om Vestas-aktien: Vi kan få en helt speciel oplevelse i dag
08:49 Demant Q4 OVERBLIK: Omsætning lander som ventet mens ny prognose er inden for skiven
08:44 Novo Nordisk skruer igen op for investeringerne: 65 mia. kr. skal sikre udvidet kapacitet
08:43 Obligationer/åbning: Let vigende renter i tråd med global udvikling
08:42 Aktier/tendens: Novo Nordisk slog estimater på næsten alle parametre
07:27 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag