Orkan og Iran-konflikt presser olien op
Ikke kun i Danmark er der grå skyer over himlen. På den anden side af kloden ved Den Mexicanske Golf, hvor en stor del af USA's olieplatforme samt raffinaderier befinder sig, er en vestgående storm ved at trække op til orkanstyrke. Det beretter USA's nationale orkancenter.
Der har yderligere været pres på oliemarkedet grundet en optrapning af konflikten om Irans atomprogram. Iran havde en frist lørdag for at melde tilbage på FNs forhandlingspakke. Men der har ikke været nogen klar respons fra Iran og dermed er risikoen for en yderligere optrapning af konflikten ikke udelukket.
Olien er ifølge Bloomberg News steget fra sit 11-ugers lavpunkt torsdag omkring 121 USD pr. tønde og handles i dag i 125.
/F. Søgaard
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›