OVERBLIK: Israel har planlagt landoffensiv i Libanon i månedsvis

Udgivet den 01-10-2024  |  kl. 06:43  |  

Efter flere dage med omfattende luftangreb har det israelske militær nu også iværksat angreb mod Libanon på landjorden.

Natten til tirsdag dansk tid meddelte Israels militær i en udtalelse på det sociale medie X, at det var gået ind i det sydlige Libanon.

Her kan du læse mere om nattens israelske landoffensiv:

* Klokken 01.02 udsender Israels militær (IDF) en udtalelse på X. Her skriver militæret, at det "for nogle få timer siden" iværksatte en landoffensiv.

* Der er ifølge militæret tale om en begrænset og lokal offensiv, der er rettet mod Hizbollah-mål. Målene befinder sig i sydlige landsbyer tæt på grænsen og udgør en trussel mod Israel, lyder det fra IDF.

* Samtidig med landoffensiven fortsætter Israel sine luftangreb mod Libanon, fremgår det også af udtalelsen.

* Ifølge IDF er landoffensiven i Libanon en del af en nøje tilrettelagt plan, som hærens soldater har trænet til og forberedt i månedsvis.

* Planen er også blevet godkendt det politiske Israel, lyder det.

* USA's udenrigsministerium var blevet orienteret om landoffensiven kort forinden, siger talsmand for ministeriet Matthew Miller.

* Omkring klokken 04.00 dansk tid er det småt med meldinger om, hvorvidt nogen er blevet dræbt eller såret under den israelske landoffensiv.

* Der har dog blandt andet været meldinger om skud i den libanesiske grænseby Aita al-Shaab. Ifølge det statslige libanesiske nyhedsbureau, NNA, er flere bygninger i landsbyen blevet beskadiget.

* Flere libanesiske medier skriver også, at den palæstinensiske flygtningelejr Ain al-Hilweh, der ligger nær Sidon i det sydlige Libanon, skal være blevet ramt af nogle af de luftangreb, der affyres samtidig med landoffensiven.

* Landoffensiven kommer efter godt to ugers intensiverede luftangreb mod det sydlige Libanon. Søndag var der for første gang meldinger om, at Israel havde ramt inden for bygrænsen i den libanesiske hovedstad, Beirut.

* Fredag blev Hizbollah-bevægelsens øverste leder, Hassan Nasrallah, dræbt i et af angrebene. Det samme gjorde flere andre Hizbollah-ledere.

Kilder: BBC, dpa, Reuters The Guardian.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:56 Europa/aktier: Ejendomsaktier tyngede mens Bavarian toppede i næsten uændret Stoxx 600
17:21 H+H får skåret kursmålet med en femmer af ABG forud for regnskab
17:18 Markedsoversigt: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens renter steg
17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op
11:39 Donald Trump udpeger "big tech"-kritiker til FCC-formandsposten