Pandora i kursrekord og runder stigning for året på 40 pct.
Smykkevirksomheden Pandora er mandag blevet handlet i alle tiders højeste kursniveau på 1290,50 kr.
Mandag ved 9.45-tiden er stigningen aftaget lidt til 1,0 pct. til 1287,50 kr., men holder kursen dagen ud, vil der være tale om en lukkerekord for aktien.
Den seneste lukkekursrekord er en uge gammel og er på 1280 kr.
Årets fremgang i aktien har nu rundet 40 pct., og det gør den til en af de bedst performende aktier i 2024.
- Pandora har i løbet af året brilleret med flere opjusteringer, hvilket står i skarp kontrast til mange af de øvrige luksusgode producenter, der har haft det svært, skriver Jyske Bank i et notat.
Banken noterer, at smykkekoncernen i år har leveret en imponerende omsætningsvækst.
- Brand momentum er således fortsat stærkt, understøttet af BE-LOVE kampagnen, lanceringen af den nye Essence kollektion og de laboratoriefremstillede diamanter, der har smittet positivt af på salget af de øvrige kollektioner, skriver Jyske Bank.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›