Pandora/ABM: Imponerende lav rabat på aktiesalg

Udgivet den 14-03-2014  |  kl. 09:53  |  
Pandora

Storaktionærernes salg af 13 mio. aktier i smykkevirksomheden Pandora kom i forhold til timing overraskende for aktieanalytiker Jesper Christensen fra Alm. Brand Markets. Han betegner den lave rabat for aktiesalget som imponerende, og noterer sig opløftende tal for smykkesalget i USA.

- Jeg havde forventet, at aktiesalget var kommet for et par uger siden kort efter årsregnskabet. Jeg havde ikke set det komme i den her uge, for der er noget teknik omkring datoerne, som gør, at de nu ikke har mulighed for at komme med en placering efter første kvartalsregnskabet. Det har de ligesom udelukket sig selv fra nu, siger Jesper Christensen til Ritzau Finans.

Det er kapitalfonden Axcel og Pewic Holding samt Christian Algot Enevoldsen, der har solgt de 13 mio. aktier, der svarer til omkring 10 pct. af aktiekapitalen, og aktierne sælges til institutionelle investorer for en pris på 347 kr. stykket - svarende til en rabat på 3,5 pct. i forhold til torsdagens slutkurs for aktien.

- Det er meget imponerende, at rabatten blev så lav, og at de kunne placere aktierne så hurtigt. Det vidner om, at der er stor efterspørgsel efter Pandoras aktier i øjeblikket, siger Jesper Christensen.

Den gode efterspørgsel er ifølge analytikeren delvist underbygget af de detailsalgstal, der kom fra USA torsdag.

- For februar kunne her ses, at der fortsat var en god efterspørgsel inden for tøj og associeres - som blandt andet rummer smykkesalget. Vi fik også deciderede smykkesalgs-data for januar, og de viste også en pæn fremgang, så det tegner til en fornuftig start for året for salg i USA, siger Jesper Christensen.

Detailsalget i kategorien tøj og associeres viste en stigning i februar på 2,6 pct. på årsbasis, og smykkesalget i januar specifikt - som opgøres med en måneds forsinkelse - viste en stigning på 7,4 pct.

Trods de opløftende nyheder har Alm. Brand Markets en "hold"-anbefaling af Pandora-aktien, idet den vurderes at være "anstrengt prisfastsat". Fredag ved 9.45-tiden ligger aktien 3,2 pct. lavere i 347,8 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed
10:19 FLSmidth foreslår Mads Nipper som ny bestyrelsesformand
09:18 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning - aktionærer taber 5,3 mia. kr.
09:14 Aktier/åbning: Zealand Pharma falder tungt efter FDA-afvisning i rødt C25
09:11 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning
08:52 Obligationer/åbning: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
08:23 DNB sænker sin værdiansættelse af Zealand Pharmas Glepaglutid efter FDA-afvisning
08:13 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
08:12 Væksten i dansk økonomi i tredje kvartal nedrevideret
08:09 Råvarer: Oliepriserne falder på styrket dollar og stagnerende kinesisk efterspørgsel
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk