Pandora/CEO: Planlægger trinvis indtog i Kina

Udgivet den 13-05-2014  |  kl. 12:01  |  
Pandora

Pandora er klar til at investere mere i det kæmpestore kinesiske marked, men det skal ske i et afdæmpet og kontrolleret tempo, fastslår topchef Allan Leighton oven på et regnskab, der overrasker så positivt, at aktiemarkedet kvitterer med en kursstigning på mere end 7 pct.

- Vi har altid ment, at vores forretning der kunne blive større, end den er. Men vi skal tænke os godt om, lyder det fra Allan Leighton.

Pandora har i alt 40 butikker i Kina, heraf 14 shop-in-shops og 26 konceptbutikker.

- Vores plan er at tage en by ad gangen i et stille og roligt tempo. Men vi mener klart, at Kina burde være en betydelig del af vores forretning, og i dag er der ikke så meget, siger Leighton.

- Det er et eksempel på at investere i fremtiden. Vi lægger nogle investeringer i infrastruktur i anden halvdel af året i år, og så vil vi i begyndelsen af 2015 virkelig begynde at opbygge vores forretning systematisk, forklarer direktøren.

Generelt bliver Pandoras smykker vel modtaget i Kina, men Allan Leighton advarer mod at opfatte Kina som et stort homogent marked.

- Kina er ikke ét sted. Det er en lang række af forskellige, enorme byer. Vi ønsker at gå frem by efter by, opbygge det rigtige netværk, opbygge vores brand og så gå videre til næste by, forklarer han.

Pandora-chefen ønsker dog ikke at sætte tal på Pandoras forventninger til det kinesiske marked. I første kvartal var Asien og Stillehavsområdet Pandoras mindste salgsregion med en omsætning på i alt 358 mio. kr., hvor Australien er det største marked.

/ritzau/FINANS

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages