Pandoras kursmål sænkes 9 pct. hos Goldman Sachs
Kursmålet for aktien i Pandora er onsdag blevet sænket med 9 pct. til 1000 kr. fra førhen 1100 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Anbefalingen af aktien fastholdes på "sælg" af analytiker Louise Singlehurst. Det nye kursmål indikerer da også et negativt potentiale på 4 pct. i forhold til lukkekursen onsdag, da aktien faldt 1,7 pct. til 1041,5 kr.
Goldman Sachs har haft en salgsanbefaling af aktien i Pandora siden april, da kursen på aktien lå i 1097 kr.
Der er registreret 21 finanshuses anbefalinger af aktien i Pandora, ifølge Bloomberg News. Heraf er ni positive, ni er neutrale, og tre er negative.
Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 1215 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på godt 15 pct.
.\\˙ MarketWire