Pandoras marketingschef: Vi skal vokse - potentialet er der

Udgivet den 05-10-2023  |  kl. 15:08  |  
Arkiv: Foto

Pandora skal være større. Og skal vokse fra den markedsandel af det globale smykkemarked på 1,3 pct., som selskabet har i dag.

Det siger selskabets marketingchef, chief marketing officer, CMO, MC Gasco-Buisson, på Pandoras kapitalmarkedsdag torsdag i London.

- Vi skal transformere Pandora fra at være det brand, der har været elsket for charms, til at at være det brand der er kendt for dets smykker, siger hun.

- Markedet for smykker er over 2510 mia. kr. værd globalt - og Pandora har omkring 1,3 pct. af det marked i dag. Det skal vi ændre, da vi har signifikant vækstpotentiale, siger marketingchefen.

Og der er vækst at hente på de fleste markeder. Pandoras markedsandel er 11 pct. i Spanien og Italien, 10 pct. i Storbritannien, 9 pct. i Australien og Mexico.

I Kina, der ifølge en opgørelse fra Pandora, har en markedsstørrelse op 855 mia. kr., er Pandoras andel under 0,5 pct. Og i USA, hvor markedet er 586 mia. kr. stort, er Pandoras andel på blot 2 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Director❯  Shares❯