Parken-aktien faldt efter ydmygelse

Udgivet den 07-08-1996  |  kl. 13:36  |  

Selskabet bag fodboldklubben FC København, Parken Sport & Entertainment, får barberet en del af markedsværdien op til jul. Investorerne får således ingen julegaver på den front, efter at FCK på ydmygende vis tabte 4-0 til skotske Aberdeen.

Aktien er således faldet mere end 2 pct. til kurs 1.175 kr. pr. aktie.

Markedsværdien af Parken, der også ejer Lalandia og Fitness.dk, var fredag morgen 2,9 mia. kr.

Forud for torsdagens UEFA-cup kamp skrev Netposten.dk, at kampen resultat ikke ville have den store betydning for Parken, da indtjeningen ikke er voldsomt stor, før man når frem til semifinalerne. Alligevel bliver aktien straffet, og der er i det hele taget langt til jubelscenerne i april, hvor kursen var helt oppe og vende i 1.999 kr.

Af Lars Krøldrup

Udgivet af: NPinvestordk