Parken betaler rekordbøde

Udgivet den 24-10-2009  |  kl. 08:51  |  

Hele 80.000 kroner har Parken Sport og Entertainment nu betalt i bøde, fordi en medarbejder 13. januar faldt 38 meter ned fra Parkens tag og ned i selve sportsarenaen. Det skriver B.T.

Arbejdstilsynet slog efterfølgende fast, at sikkerheden i Danmarks nationalarena slet ikke var god nok, og bøden er den største givet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljøloven 1. januar blev skærpet.

Administrerende direktør Anders Hørsholt bekræfter, at bøden er betalt.

- Det er klart, at vi har taget Arbejdstilsynets påbud og strammet op for nogle procedurer omkring sikkerheden.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk