Pence og Harris skændes om glasskjold før tv-duel

Udgivet den 07-10-2020  |  kl. 17:28  |  

Vicepræsident Mike Pence og hans demokratiske udfordrer Kamala Harris tørner sammen i deres eneste tv-duel onsdag aften (natten til torsdag dansk tid) i et opgør, som vil blive stærkt præget af coronakrisen.

Debatten finder sted på et kritisk tidspunkt i præsident Donald Trumps og Pences kampagne for at blive genvalgt. Der er stadig usikkerhed omkring præsidentens coronavirusdiagnose, og hans demokratiske udfordrer, Joe Biden, fører klart i de nationale meningsmålinger.

I den seneste Reuters/Ipsos-måling, som er foretaget blandt vælgere, som efter alt at dømme vil gøre brug af deres stemmeret, fører Biden med 12 procentpoint.

Der er nu mindre end fire uger til valget den 3. november.

Harris har på forhånd bedt om, at der opstilles plexiglas mellem hende og Pence for at mindske risikoen for smitte. Anmodningen har ført til en del diskussion.

Harris siger, at Trump-administrationen har ført en kamp mod mundbind, som nu også er udvidet mod sikkerhedsskjold i tv-studiet

Ifølge CNN har en kilde i kommissionen, som står for tv-debatten, sagt, at Pence får ret til stå i studiet uden plexiglas, mens Harris kan få et skjold på sine side af podiet, hvis hun ønsker det.

Både Pence og Harris blev tirsdag testet negativ for coronavirus. De gældende regler siger, at alle skal i 14 dages karantæne, hvis de har været tæt på personer med covid-19 - uanset udfald af testresultater.

- Der er en grund til, at coronakrisen har ramt USA hårdere end andre moderne industrilande. Trump fejlede og tog ikke krisen alvorligt fra dens begyndelse, har Harris sagt om præsidentens indsats.

Duellen mellem den 61-årige Pence og den 55-årige Harris tillægges særlig stor betydning, da både Trump og Biden er i 70'erne. Pence og Harris er dermed under pres for at vise, at de om nødvendigt vil kunne overtage og rykke ind i Det Ovale Værelse.

Duellen ventes at forløbe mere roligt og kontrolleret end den første tv-debat mellem Trump og Biden, som var kaotisk og domineret af afbrydelser og ophidsede fornærmelser.

Pence, som engang var radiovært, da han var medlem af Kongressen, er en erfaren kommunikator. Det samme gælder Harris, som er kendt for at være særligt skarp i senatshøringer.

Kilder i Bidens kampagneteam siger, at Harris har forberedt sig på, at Pence vil angribe hende som en politiker, der ligesom Biden gerne vil fremstå moderat, men som i virkeligheden er fra "den radikale venstrefløj".

Duellen finder sted i Salt Lake City i Utah klokken 21.00 lokal tid (natten til torsdag klokken 03.00 dansk tid.)

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

11:26 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
11:01 Eurozonen: Detailsalget steg som ventet i august - men nedrevideres for juli
10:46 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
09:31 Netcompany får løftet anbefaling til "outperform" af SHB
09:08 Aktier/åbning: Mærsk får lille comeback og Novo fortsat under pres i tæt på flad start
09:02 Netcompany sænkes til "hold" hos Nordea: Konsensus ligger for højt
08:55 Cheføkonom: Positive tendenser for dansk industri trods fald i august
08:49 Obligationer/åbning: Renterne bygger yderligere på stor fredagsstigning
08:39 DSV ventes at sælge ejendommme for milliarder efter opkøb af Schenker
08:31 Aktier/tendens: Novo under lup efter faldende recepttal - generelt positiv start i sigte
08:18 Chefstrateg: Aktierallyet kan fortsætte efter stærk jobrapport
07:58 NKT underskriver rammeaftale i Holland: Skal levere tæt på 5000 km elkabler
07:30 Investeringsøkonom spår endnu et usikkert år for Mærsk-aktierne
07:27 Råvarer: Oliepriserne aftager efter uge med største stigning i mere end et år
07:23 Netcompanys anbefaling sænkes til "hold" hos Nordea
07:12 Obligationer/tendens: Stort renteplus efter jobtal holder ved - fortsat lille pil op
07:01 SEB skruer ned for Vestas-kursmål - ser fortsat stort potentiale
06:37 Asien: Aktiernes optur fortsætter i Tokyo i ufortrødent højt tempo
06:34 SEB skruver ned for Vestas-kursmål - ser fortsat stort potentiale
06:32 Asien: Aktiernes optur fortsætter i Tokyo i ufortrødent højt tempo