Pengetanke advarer mod bonusordninger
De to magtfulde storinvestorer Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP advarer nu samstemmende erhvervslivets topchefer mod at forgylde sig selv med bonusordninger på et billigt grundlag. Endvidere vil man have fuld indsigt i bonus- og aktieoptionsprogrammer, som virksomheder udarbejder for deres medarbejdere.
LD lægger i sin årsberetning, der kommer på gaden i dag, for første gang klart ud. Man mener, at bonus er af det gode, men kun hvis ordningerne bliver strikket sammen på en måde, der giver ledelsen langsigtet interesse i at skabe indtjening. Det skriver Jyllands-Posten torsdag.