Periodemeddelelse for 1. kvartal 2015/16

Udgivet den 06-11-2015  |  kl. 08:18  |  

Periodemeddelelse 1. kvartal 2015/16

 

Bestyrelsen for SSBV-Rovsing A/S har i dag godkendt selskabets periodemeddelelse for 1. kvartal (1. juli 2015 – 30. september 2015) for regnskabsåret 2015/16.

Periodemeddelelsen er ikke revideret.

 

De væsentligste begivenheder i 1. kvartal 2015/16 er:

  • Periodens omsætning blev DKK 5,6 mio. (Q1 2014/15: DKK 3,2 mio.) med et resultat af primær drift (EBITDA) på DKK minus 0,1 mio. (Q1 2014/15: DKK minus 0,5 mio.).

 

  • Egenkapitalen udgør DKK 25,9 mio. (30/9 2014: DKK 33,4 mio.).

 

  • Selskabet har forlænget sit engagement med sin bankforbindelse frem til 1. oktober 2016

 

Med reference til meddelelse nr. 218 af den 30. oktober 2015 har virksomheden Christian Bank som ny CEO.

Christian Bank er uddannet rumfartsingeniør og har mange års teknisk og ledelsesmæssig erfaring fra rumfartsbranchen gennem forskellige stillinger hos nogle af Europas største rumfartsvirksomheder. Han har omfattende viden om SSBV-Rovsing A/S’ væsentligste kunde, ESA, og han har et godt netværk inden for den europæiske og internationale rumfartsindustri. Christian varetager samtidigt rollen som formand for Human Space Flight Commitee i International Aeronautical Federation (IAF). Den nye administrerende direktør vil tiltræde sin stilling den 1. januar 2016 og Julian Bott vil forestå en 4-ugers overdragelse til den ny administrerende direktør i januar måned.

  

Forventninger til hele regnskabsåret 2015/16

For regnskabsåret 2015/16 forventes omsætningen øget til 24-28 mio. kr. og EBITDA forventes at udvise et overskud på 0-1 mio. kr. Forventningen er baseret på en forudsætning om ESA’s godkendelse af Solar Array Simulator (SAS) inden udgangen af 1. halvår 2015/16.

  

Markedsudvikling

I meddelelse nr. 217 af 15. oktober 2015 blev det offentliggjort, at selskabet havde indgået en aftale med Airbus Defence og Space om levering af Satellite Interface Simulator (SIS) system, som er en del af JUICE programmet. I den forbindelse er der modtaget en såkaldt ”Preliminary Authorisation to Proceed (PATP)” på 200 t. EUR ud af en samlet forventet ordre på 1 mio. EUR.

  

Yderligere oplysninger

SSBV-Rovsing A/S, Julian Bott, CEO, telefon: 44 200 802 eller Dan Bång, CFO, telefon: 20 305 320.

 

 

Om SSBV-Rovsing

SSBV-Rovsing leverer standard produkter samt systemer opbygget af standardprodukter til test af satellitter. Efter gennemførelsen af et større internt udviklingsprogram for udvikling af nye produkter og efter erhvervelsen af et komplementært produktprogram fra det hollandske selskab Satellite Holdings B.V. (SSBV) besidder SSBV-Rovsing nu et næsten komplet produktprogram til test af satellitter.

 

Selskabets produkter giver mulighed for, at komplekse tests kan udføres på en standardiseret og automatiseret måde. Samtidig opfylder produkterne krav, som stilles af forskellige satellittyper. Produkterne har allerede været benyttet til at teste en lang række europæiske satellitter, og produkterne er nu klar til salg til det globale marked.

 

Den samlede produktpalette kan anvendes til at opbygge specialiserede testsystemer som f. eks.:

  • Power check-out equipment
  • Spacecraft interface simulators
  • Payload/system front-ends
  • RF suitcases
  • Instrument EGSEs
  • Avionics test beds
  • Real-time simulators

 

SSBV-Rovsing leverer endvidere software løsninger, herunder kritisk software samt uafhængig verificering og validering af kritisk software.

 

Endelig udvikler SSBV-Rovsing højpålideligt navigations- og positioneringssoftware.

 

SSBV-Rovsing yder også lokal ingeniørbistand inden for sine ekspertiseområder. Bl. a har SSBV-Rovsing nu i de sidste 12 år haft ansvaret for konfigurationskontrol af samtlige software systemer installeret på den europæiske rumbase i Kourou, Fransk Guyane. SSBV-Rovsing har også ansvaret for validering af on-board software, som udvikles til European Space Agency’s (ESAs) seneste videnskabelige satellit Bepi Colombo. Denne aktivitet udføres i Toulouse, Frankrig.

 

Kundegruppen udgøres primært af internationalt set førende rumfartskoncerner samt European Space Agency.

Vedhæftede filer:

Meddelelse221_Permed_1Q1516_final.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier