Peter Kjær Time A/S sælger aktiemajoritet i Brandts Klædefabrik

Udgivet den 10-12-1996  |  kl. 10:33  |  

Danish Venture I/S, Venture Partner A/S og Uniwill Invest ApS har erhvervet 82,3 pct. af aktiekapitalen i Brandts Klædefabrik fra Peter Kjær Time A/S, fremgik det tirsdag af en fondsbørsmeddelelse. Peter Kjær Time har ligeledes overdraget 16 pct. af aktiekapitalen til private investorer, hvoraf ingen har over 5 pct.

Forinden salget af aktiemajoriteten har Peter Kjær Time A/S fra Brandts Klædefabrik købt ejendommen Næsseslottet for 26 mio. kr.

Købers hensigt med erhvervelsen er:

* At placere ansvarlig kapital i virksomheder med væsentlige vækst- og indtjeningsmuligheder

* At anskue investeringerne inden for 2-8 år

* At opnå et afkast, der er højere end ved traditionelle investeringer i børsnoterede selskaber

* Der er igangværende forhandlinger med 2 virksomheder

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder