Pfizer-investorer ånder lettet op efter 2025-prognose

Udgivet den 17-12-2024  |  kl. 13:07  |  

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer er kommet med prognose for 2025, og den falder i god jord hos investorerne, som kan ånde lettet op efter kritik af ledelsen.

Det skriver Bloomberg News.

Den ventede omsætning i 2025 lyder på mellem 61 og 64 mia. dollar. Det går hånd i hånd med analytikerkonsensus, som spår en omsætning på 63,23 mia.

Dermed har investorerne fået peg om, at medicinalgiganten er på rette kurs, efter at Pfizer i en tid har været under kritik fra blandt andet aktivistiske investorer om, at ledelsen forvalter selskabet forkert.

Medicinalgiganten regner derudover med et justeret overskud per aktie i niveauet 2,80 og 3,00 dollar, hvor analytikerkonsensus ligger på 2,89 dollar.

Medicinalaktien stiger 3,3 pct. til 26,07 dollar i det ameerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯