Pharmacia & Upjohn: Mirapex effektivt mod Parkinsons i forsøg
København--18. juni--NetPosten--Pharmacia & Upjohns lægemiddel Mirapex har vist sig at nedsætte de ukontrollerbare rystelser, som personer med Parkinsons sygdom ofte plages af, viser foreløbige resultater fra kliniske studier, skriver Direkt.
I en undersøgelse, hvor 354 personer deltog, havde 47 pct. af de 174 personer, som fik Mirapex, færre rystelser. Det skal sammenlignes med en forbedring hos 32 pct. af de 180 personer, som fik placebo.
Danske NeuroSearch foretager ligeledes forskning i Parkinsons sygdom med stoffet brasofensin (NS2214), som er i klinisk II fase.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›