Pokémon Go-spillere gik 8,7 mia. kilometer i 2016 - citat

Udgivet den 18-01-2017  |  kl. 09:45  |  

Salget af mobilspillet Pokémon Go nåede 950 mio. dollar i 2016 ifølge en undersøgelse fra analysefirmaet App Annie. Desuden har de entusiastiske Pokémon Go-spillere gået sammenlagt 8,7 mia. kilometer ifølge Venture Beat.

Det skriver Dagens Industri.

Pokémon Go er det første spil, som har solgt for mere end 600 mio. dollar på mindre end 90 dage. Til sammenligning tog det den tidligere spilsucces Candy Crush Saga 200 dage at sælge for samme beløb.

Pokémon Go er udviklet af den amerikanske virksomhed Niantic, mens Nintendo ejer rettighederne til selve figurerne, som anvendes i spillet, og dermed får Nintendo royalty-betalinger for salget.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder