Prada bliver straffet for skuffende regnskab

Udgivet den 06-06-2014  |  kl. 13:56  |  

Den italienske producent af luksustøj Prada oplever modvind på aktiemarked fredag, efter at selskabet er kommet med et skuffende regnskab for første kvartal, der ramte forbi analytikernes estimater.

Det skriver Bloomberg News.

Pradas bundlinje viste i første kvartal et overskud på 105,3 mio. euro, hvilket var en tilbagegang på 24 pct. i forhold til året før og et pænt stykke fra de 129,7 mio. euro, som var konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

Det skuffende regnskab kunne aflæses på børsen i Hongkong, hvor Prada er noteret. Aktien satte sig 6,9 pct. til 53,45 hongkongdollar.

Resultatet var blandt andet påvirket af, at luksustøjproducenten i årets første kvartal måtte se salget i Europa gå tilbage med 4,1 pct., hvilket dog var påvirket negativt af valutaudsving. Renset for disse var der tale om en fremgang på 3,8 pct. - stadig et stykke fra fremgangen på 11 pct. i det forrige kvartal og en fremgang på 15 pct. i samme periode sidste år.

- Den største skuffelse var i Europa og Asien med undtagelse af Japan. Den fortløbende tilbagegang i Pradas vækst i konstante valutarater er forværret over de seneste fire kvartaler til et niveau, der ligger et pænt stykke under den globale luksussektor, skriver Karim Salamatian og Rebbe Kwee, analytikere ved Credit Suisse, i et notat til sine kunder, ifølge Bloomberg News.

Prada selv giver en styrket euro skylden for tilbagegangen, da det blandt andet har fået turister til ikke at rejse til Europa og bruge penge på Prada-produkter.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug