PRESSEMØDE - Nyrup lover bedre tider for regeringen

Udgivet den 21-12-2000  |  kl. 13:12  |  

København--21. december--NetPosten--En glad statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) præsenterede i dag torsdag de nye ministre i en fyldt spejlsal på Christiansborg. Et vendepunkt for regeringen og alle danskere, sagde han til det store opbud af pressefolk.

- Det bliver en regering med erfaring, handlekraft og fornyelse på dagsordenen i den kommende tid, og vi går imod lysere tider på denne korteste dag på året, sagde Nyrup.

Det er nu Mogens Lykketoft, som skal administrere de danske forbehold efter Niels Helveg Petersen.

- En stor del af æren for, at der er kommet styr på økonomien, har vores nuværende udenrigsminister Mogens Lykketoft. Han har stor erfaring og et gevaldigt humør, og det kan nu komme bedre til udtryk. Og det får han også brug for på den krævende udenrigsministerpost, sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Den store arv efter tidligere finansminister Mogens Lykketoft skal løftes af den første kvinde på posten nogensinde, nemlig Pia Gjellerup.

- Vores nye finansminister behøver ikke nærmere præsentation. Hun bliver den første kvindelige finansminister, og hun er knagende dygtig og har stor sans for økonomi, sagde statsministeren.

Udgivet af: NPinvestordk