Prime Office fastholder forventningerne

Udgivet den 16-11-2012  |  kl. 11:13  |  

Ejendomsselskabet Prime Office, der har tyske kontorejendomme, har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor forventningerne bliver fastholdt.

Koncernens nettoomsætning steg i de første tre kvartaler til 2,02 mio. euro fra 1,98 mio. euro for samme periode året før. Resultatet af primær drift faldt en smule til 1,69 mio. euro fra 1,75 mio. euro.

- I Prime Office har den økonomiske udvikling i regnskabsperioden fra 1. januar til 30. september 2012 været tilfredsstillende og den primære drift udvikler sig i overensstemmelse med ledelsens forventninger, skriver selskabet.

Stigningen i koncernens drifts-, salgs- og administrationsomkostninger skyldes dels periodisering og dels et højere niveau for omkostningerne i forbindelse med vedligeholdelse. Niveauet for koncernens omkostninger for hele regnskabsåret for 2012 forventes ikke at afvige fra niveauet i 2011.  

For 2012 ventes fortsat et driftsresultat før værdiregulering og skat i intervallet 2,1 til 2,3 mio. euro.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder