Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
Priserne for at få fragtet en container falder fortsat, og prisen fra Shanghai til Los Angeles ligger nu på det laveste siden maj.
Det viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container.
I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks faldet 5,5 pct. til 3489 dollar.
Prisen på en 40-fods container toppede under corona i 10.377 dollar i september 2021. Men trods faldet, så ligger prisen på at få fragtet en container i dag 146 pct. højere end niveauet inden coronapandemien, der var på 1420 dollar, skriver konsulenthuset om tallene.
Ser man specifikt på ruten fra Shanghai i Kina til Los Angeles i USA er prisen faldet 4,2 pct. til 5258 dollar.
Fra Shanghai til Rotterdam i Europa er prisen faldet 8,2 pct. til 3815 dollar, mens prisen til New York fra Shanghai er steget mindre med 1,8 pct. 5922 dollar.
Det sker imens, at en havnestrejke er brudt ud på den amerikanske østkyst.
Drewry forventer stigninger i priserne fra Kina og Europa til den amerikanske østkyst i de kommende uger netop på grund af havnestrejken.
Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›