Prisstigning på ejerboliger og landbrug i 4. kvartal 2000

Udgivet den 07-05-2001  |  kl. 09:51  |  

Der registreredes prisstigninger på både ejerboliger og landbrug i 4. kvartal 2000, fremgår det mandag af Danmarks Statistiks kvartalsvise opgørelse over ejendomssalget.

Priserne er fra 3. til 4. kvartal steget for enfamiliehuse (0,7 pct.), ejerlejligheder (2,7 pct.) og landbrugsejendomme (4,7 pct.). Der har været fald for sommerhuse (2,3 pct.) og grunde under 2.000 m2 (3,1 pct.).

Sammenlignet med samme periode året før er priserne steget for enfamiliehuse (7,2 pct.), ejerlejligheder (12,4 pct.), sommerhuse (10,2 pct.), og landbrugsejendomme (16,1 pct.). For grunde under 2.000 m2 har der været fald (4,1 pct.).

Antallet af salg steg med 1,7 pct. fra 3. til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder