Private investorer dominerer handlen i Vestas

Udgivet den 04-03-2008  |  kl. 12:09  |  

De private investorer har en stor indflydelse på kursudviklingen i Vestas-aktien. Således domineredes handlen i Vestas i februar måned af Nordnets private kunder med en markedsandel på 17 pct. af antal handler og 11 pct. af omsætningen.

Det viser tal fra de danske internetmæglere og Københavns Fondsbørs.

Næststørste aktør i Vestas var Danske Bank med en markedsandel på 7 pct. af antal handler og 10 pct. af omsætningen.

- Vestas har længe været den klart mest handlede aktie hos internetmæglerne, så det er ikke uden grund, at Vestas kaldes Danmarks folkeaktie nr. 1. Samtidigt har de store kursudsving i Vestas også medført, at mange daytradere handler meget aktivt i denne aktie. Man ser ofte, at private investorer er med til at styre kursudviklingen i mindre selskaber med dårlig likviditet, men det er bemærkelsesværdigt, at de private har så stor andel af handler og omsætning som tilfældet er med et selskab i Vestas størrelse, siger Max Gandrup, Country General Manager i Nordnet Danmark.

Vestas fortsætter sin overlegenhed på Top 10 listen, nu med 43.237 handler i februar måned hos internetmæglerne. Samtlige selskaber på Top 10 listen for januar og februar måned var Large Cap selskaber.

- Det er tydeligt at private i tider med stor uro på børserne fokuserer på større selskaber. Tidligere har der periodevis været stort fokus på forskellige mindre selskaber, og vi har ofte set meget små selskaber som har fået plads på Top 10 listen, siger Max Gandrup.

De fem mest populære aktier i februar måned blandt de private investorer var Vestas, Danske Bank, FLSmidth & Co, D/S Norden og Carlsberg B.

Nordnets kunder nettokøbte aktier for 98 mio. kr. i februar måned. Det var tredje måned i træk at Nordnets kunder nettokøbte aktier. De største nettokøb skete i Vestas med 27 mio. kr. og i Genmab med 17 mio. kr. Størst var nettosalgene i Carlsberg B og Novozymes B med henholdsvis 21 og 15 mio. kr.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed
10:19 FLSmidth foreslår Mads Nipper som ny bestyrelsesformand
09:18 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning - aktionærer taber 5,3 mia. kr.
09:14 Aktier/åbning: Zealand Pharma falder tungt efter FDA-afvisning i rødt C25
09:11 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning
08:52 Obligationer/åbning: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
08:23 DNB sænker sin værdiansættelse af Zealand Pharmas Glepaglutid efter FDA-afvisning
08:13 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
08:12 Væksten i dansk økonomi i tredje kvartal nedrevideret
08:09 Råvarer: Oliepriserne falder på styrket dollar og stagnerende kinesisk efterspørgsel
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
07:59 Zealand Pharmas aktiekurs kan blive trykket af nye datakrav spår Nordnet
07:50 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus efter amerikansk afvisning i ventet rødt marked
07:36 Per Aarsleff får hævet kursmål efter regnskab
07:25 Vægttab med Novos Cagrisema på 25 pct. eller mere kan give kursraket spår Nordnet