Private køber færre biler
I andet kvartal købte danskerne 2 pct. færre nye personbiler end i første kvartal, opgjort i sæsonkorrigerede tal.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Husholdningerne har de seneste tre måneder købt 4 pct. færre biler, mens erhvervenes køb steg med 1 pct. Det sæsonkorrigerede køb af personbiler faldt tilsvarende fra maj til juni med 5 pct. i husholdningerne, men steg med 4 pct. i erhvervene.
I faktiske tal har husholdningerne købt 55.000 nye personbiler i årets første seks måneder, 10 pct. flere end i samme periode sidste år. Det aktuelle bilkøb i juni på 8.900 er 3 pct. lavere end året før.
Der blev købt 3.300 varebiler i juni. Det er fortsat markant færre end året før. Udviklingen hænger sammen med afgiftsændringen i april 2007. De mellemstore varebiler på 2-3 ton står for hovedparten af tilbagegangen med 1.500 færre køretøjer end sidste år. Modsat blev der købt næsten 800 flere af de små varebiler. Erhvervenes køb, som udgør hovedparten af varebilerne, var i juni i år 27 pct. lavere end i juni sidste år.
/csh
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›