PROGNOSE - DSV 12 mdr: EBIT 1.500 mio kr
DSV offentliggør årsregnskab fredag d. 23. marts fra morgenstunden med efterfølgende investortelekonference kl. 11.00.
Med en estimeret fair værdi på omkring 1.150 kr. pr. aktie, ser Jyske Bank den nuværende aktiekurs som et attraktivt indgangsniveau for langsigtede investorer.
- Synergier på op imod 600 mio. kr. årligt fra Frans Maas fra 2009 vil efter vores vurdering medvirke til at drive en positiv udvikling i såvel indtjening som aktiekurs. På den korte bane er vi dog bekymrede over risici relateret til integrationen af Frans Maas, prispres fra underleverandører, der kortsigtet kan ramme margins og øge usikkerheden, skriver Jyske Bank, som fastholder sin Akkumulera-anbefaling på DSV op til regnskabet.
Konsensus i markedet er et EBIT og resultat før skat for 2006 på hhv. 1.500 mio. kr. og 1.034 mio. kr. For 2007 venter markedet en stigning i EBIT og resultat før skat til hhv. 1.830 mio. kr. og 1.630 mio. kr
Op til regnskabet har Jyske Bank nedjusteret sit 2007 EPS-estimat med 2 pct. som følge af en lille nedjustering af forventede synergier (fra 319 mio. kr. til 284 mio. kr.).
- Selv om integrationsprocessen overordnet er på sporet, er der mindre forsinkelser i blandt andet Frankrig. Udviklingen i 4. kvartal, hvor en relativt svag udvikling i Road Divisionen i 3. kvartal satte spot på risici relateret til kortsigtet marginpres, som følge af krav om prisstigninger fra underleverandører, der kun med forsinkelse bliver overvæltet på kunderne, fortsat svage resultater i Tyskland og Frankrig, et uventet stort tab af omsætning fra tidligere agenter, der er blevet skiftet ud med Frans Maas netværket, samt fra ophør af ikke rentable kontrakter, skriver Jyske Bank.
Jyske Bank vurderede efter 3. kvartal, at det kunne blive en udfordring for DSV at nå i land på de udmeldte forventninger til 2006 (omsætning på 32,5 mia. DKK, EBITA 1.524 mio. kr. ).
- Det er afspejlet i vores 2006 estimat, der ligger henholdsvis 1 pct. og 3,5 pct. lavere ( omsætning 32,3 mia. kr., EBITA på 1.471 mio. kr.).
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›