Puma dykker efter nedjustering af helårsprognosen

Udgivet den 14-05-2013  |  kl. 13:18  |  

Den tyske sportudstyrsproducent Puma, som for nyligt headhuntede den adm. direktør Bjørn Gulden hos den danske smykkeproducent Pandora, har tirsdag morgen fremlagt et skuffende regnskab for første kvartal, hvor forventningerne til helåret ligeledes bliver sænket. Aktierne i Puma falder tirsdag eftermiddag tilbage med 0,82 pct. til 230,75 euro, men lå tidligere på dagen med et kursfald på over tre procent.

Puma oplevede et fald i omsætningen eksklusiv valutakurspåvirkningen på 2,3 pct. til 782 mio. euro i første kvartal. Omsætningen er negativt påvirket specielt fra udviklingen på det italienske og franske marked. Bruttomarginalen landede på 49,1 pct. i første kvartal, hvilket også var et skuffende punkt i forhold til analytikernes forventninger på 50,9 pct.

EBIT-indtjeningen kom ind på 79 mio. euro i første kvartal, hvilket var et fald fra 102 mio. euro i samme periode året forinden. Analytikerne havde ventet en EBIT-indtjening på 95 mio. euro i første kvartal.

Puma sænkede sine forventninger til helåret, hvor omsætningen nu ventes at falde med mellem 1-5 pct. (low-to-mid-single digit) i forhold til sidste år, hvor den tidligere prognose lød på en uforandret omsætning i år i forhold til sidste år. Puma advarede desuden om, at det ikke længere er sandsynligt at kunne kom en indtjeningsvækst på mellem 1-5 pct. (low-to-mid-single digit) i løbet af 2013.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

08:19 Aktier/tendens: Høgeagtig prognose fra Federal Reserve kan tynge stemningen
08:10 Goldman Sachs ser amerikansk aktiekorrektion forude
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder på bekymringer om væksten i USA
07:11 Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers torsdag
06:55 Obligationer/tendens: Muligt rentehop fra start - nye inflationstal i fokus
06:45 Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj
06:43 Houthierne forårsager alvorlig skade på græsk skib
06:33 Asien: Elbilproducenter trækker op i let positivt marked - Japan bakker inden rentemøde
06:33 Federal Reserve regner med blot en enkelt rentesænkning i 2024
06:33 SEB ser 20 pct.s potentiale i Unibrew og hæver kursmålet
06:32 Valuta: Dollar genvinder noget af det tabte efter udsigt til én rentenedsættelse fra Fed
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter lave forbrugerpriser - Fed sendte dem lidt op igen
06:32 USA/lukning: Masser af rekorder - Apple, Nvidia og Microsoft i nye toppe
06:30 Kalender med link - torsdag den 13. juni
17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig