Putin dropper G20-topmøde af frygt for at blive anholdt

Udgivet den 18-10-2024  |  kl. 17:44  |  

Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltager ikke i topmødet i G20 den 18. og 19. november i Brasilien.

Det siger han på en pressekonference med medier fra BRIKS-landene.

- Jeg har et rigtig godt og venligt forhold til Brasiliens præsident, Lula. Men hvorfor skulle jeg tage dertil? Det vil blot forstyrre det almindelige arbejde i samarbejdet, siger Putin.

G20 er et samarbejde blandt verdens 19 største økonomier samt EU.

Putins problem er, at den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC) har udstedt en anholdelsesbegæring på Putin.

Brasilien vil være forpligtet til at anholde ham, hvis han kommer til topmødet i Rio de Janeiro, fordi Brasilien er medunderskriver på ICC.

Det var i marts 2023, at ICC rejste en anklage mod Putin for krigsforbrydelser.

Under krigen i Ukraine har Putin gjort sig skyldig i at deportere ukrainske børn til Rusland, hedder det i anklagen.

Derfor har ICC også udsendt en international anholdelsesbegæring på Putin.

Det betyder, at alle lande, der har skrevet under på ICC, skal anholde Putin, hvis han betræder deres jord.

Putin siger på pressekonferencen, at hvis det endelig var, så kunne Rusland og Brasilien indgå en bilateral aftale, som tilsidesætter anholdelsesbegæringen ved topmødet.

- Sådanne beslutninger er meget lette at komme rundt om. Det er tilstrækkeligt med en aftale mellem regeringerne, og det er så det, siger han.

Rusland er ikke medunderskriver af ICC og har kraftigt afvist anklagerne fra domstolen.

- ICC har ikke universel betydning, siger Putin ifølge Tass.

- Det er en af de internationale organisationer, hvis jurisdiktion Rusland ikke anerkender. Der er mange andre lande, der heller ikke gør det. Jeg tror ikke, at USA anerkender ICC. Kina anerkender den heller ikke. Det samme gælder Tyrkiet.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier