Råvarer: Lille rekyl i oliepriser efter tirdagens prisfald

Udgivet den 06-11-2013  |  kl. 07:02  |  

Oliepriserne er kommet lidt tilbage onsdag morgen efter at have været faldet til det laveste niveau i mere end fem måneder tirsdag.

Begyndende tegn på, at de amerikanske olielagre så småt begynder at mærke et træk fra den forestående vintersæson, give en mindre prisstigning, mens den officielle lagerrapport fra det amerikanske energiministerium afventes.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 106,05 dollar mod en pris på 105,75 dollar tirsdag ved 17-tiden. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 93,95 dollar, hvor den tirsdag eftermiddag stod i 93,60 dollar per tønde.

- Markedet er fuldstændigt "oversolgt", og investorerne er på udkig efter muligheden for et rekyl inden for de næste par dage.

Vi er på vej ind i vintersæsonen, så jeg tror, at efterspørgslen vil være stigende. Jeg kan ikke rigtig være pessimistisk, siger fundmanager Tetsu Emori fra Astmax Asset Management i Tokyo til Bloomberg News.

De amerikanske lagre af råolie steg med 0,9 mio. tønder i sidste uge, ifølge opgørelsen fra American Petroleum Institute, API, tirsdag aften.

Til gengæld faldt lagrene af benzin 4,3 mio. tønder, mens lagrene af destillater reduceredes med 2,7 mio. tønder.

API indsamler opgørelse oplysninger fra raffinaderier, olieterminaler og rørledninger på frivillig basis.

Det amerikanske energiministerium officielle opgørelse kommer onsdag eftermiddag.

På ædelmetalmarkedet er øjnene rettet mod de amerikanske økonomiske data samt det kommende pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank.

De til stadighed sivende priser har giver anledning til stor efterspørgsel efter fysisk guld. Det har givet travlhed på Australiens største guldraffinaderi Perth Mint.

- Der vil altid være folk der køber, når prisen er lav. Vi får sendt mange flere produkter ud af døren på grund af tidligere ordrer, som vi ikke havde været i stand til at levere på grund af kapaciteten, siger salgs-og marketingdirektør Ron Currie fra Perth Mint til Bloomberg News.

Onsdag morgen koster en troy ounce guld 1313 dollar mod en pris på 1311 dollar tirsdag eftermiddag.

På kobbermarkedet står den amerikanske BNP-opgørelse torsdag og arbejdsmarkedsrapporten fredag også i centrum.

- Investorerne tøver fordi fortolkningen af ​​den amerikanske og den europæiske pengepolitik indirekte kan påvirke, hvornår Fed begynder at reducere obligationskøbene, siger analytiker Xu Liping fra HNA Topwin Futures Co i Shanghai til Bloomberg News.

Onsdag morgen koster et ton kobber 7191 dollar mod 7183 dollar tirsdag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal
11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation