Råvarer: Olieprisen falder grundet høje lagre og aftagende efterpørgselsvækst

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 07:20  |  

Oliepriserne bakker en anelse tirsdag morgen, hvor markedet igen bekymrer sig over højere lagre og overordnet lavere efterspørgsel.

Spotprisen for den europæiske referenceolie, Brent, falder med 0,4 pct. til 84,12 dollar, og for den amerikanske WTI-olie dykker prisen 0,5 pct. til 79,57 dollar.

- Oliemarkedet har skiftet sit fokus tilbage til de fundamentale parametre, som har været bløde i nogen tid, skriver Francisco Blanch, der er råvare- og derivatstrateg hos Bank of America, i et notat ifølge Reuters.

Han peger på, at olielagrene i blandt andet USA har været stigende, og samtidig faldt væksten i den globale efterspørgsel i første kvartal, ligesom der også er udsigt til, at væksten i forbruget også vil gå ned i gear i andet kvartal.

Der er dog ifølge flere analytikere mere optimisme at spore på lidt længere sigt, idet Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, kendt som Opec+, for nu holder fast i produktionsbegrænsningerne, hvilket skaber en strammere balance i markedet.

- Vi tror, at Brent-futuren vil ramme 80-85 dollar i gennemsnit i andet halvår, siger Vivek Dhar, der er analytiker hos Commonwealth Bank of Australia, til Bloomberg News.

- Vores rimelig stabile prisprognose er drevet af, at forsyningspolitikken fra Opec+ vil modvirke ethvert skifte i den globale efterspørgsel, fortsætter han.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2320,10 dollar mod 2324,55 dollar mandag eftermiddag.

En overordnet positiv stemning på aktiemarkedet er med til at dæmpe prisen, idet investorerne dermed ikke benytter guld som sikker havn.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Bølgegangen fra mandagens techudsalg føles stadig
06:32 Valuta: Markedet stabiliserer sig efter Deepseek-forskrækkelse
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly fra aktieudsalg - renter i årets laveste niveau
06:32 USA/lukning: Rekordtab i Nvidia efter AI-angst - Nasdaq smed over 3 pct.
06:30 Kalender med link - tirsdag den 28. januar
17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz