Råvarer: Oliepriserne falder en smule da markedet afvejer blandede drivkræfter

Udgivet den 20-11-2024  |  kl. 08:27  |  

Oliepriserne falder en smule onsdag, da bekymringer om en eskalering af krigen i Ukraine, der potentielt kan forstyrre olieforsyningen fra Rusland, opvejer data, som viser en stigning i de amerikanske råolielagre.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 73,23 dollar mod 73,37 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,39 dollar mod 69,25 dollar tirsdag eftermiddag, men 69,60 tirsdag aften kl. 21.

Oliepriserne falder en smule onsdag som følge af en stigning i de amerikanske råolielagre, der lægger en dæmper på oliepriserne. I den uge, der sluttede den 15. november, steg de amerikanske råolielagre med 4,75 mio. tønder ifølge kilder, som henviser til American Petroleum Institute. Det er mere end analytikernes forventninger.

Samtidig støttes oliepriserne dog fortsat af bekymring om en eskalering af krigen i Ukraine, som potentielt kan forstyrre olieforsyningen fra Rusland. Bekymringen kommer, efter at Ukraine tirsdag for første gang brugte amerikanske ATACMS-missiler til at ramme russisk territorium, og den russiske præsident Vladimir Putin sænkede barren for et muligt atomangreb gennem en ny atomdoktrin.

- Dette markerer en fornyet opbygning af spændinger i krigen mellem Rusland og Ukraine og sætter igen fokus på risikoen for forsyningsforstyrrelser på oliemarkedet, siger analytikere fra ANZ i et notat.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2630,14 dollar mod 2624,71 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal