Råvarer: Oliepriserne stiger marginalt på kinesisk annoncering af lempeligere pengepolitik

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 07:22  |  

Oliepriserne tager et lille nyk opad onsdag morgen på råvarehandleres positive modtagelse af den kinesiske regerings udmelding om, at den vil føre en lempeligere pengepolitik i 2025 med henblik på at styrke den økonomiske vækst.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 72,59 dollar mod 72,54 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,98 dollar mod 68,90 dollar tirsdag eftermiddag.

- Oliepriserne har formået at finde et mere permanent leje den seneste tid, men prisgevinsterne er stadig begrænsede af, at markedsdeltagere fortsat afventer mere konkrete detaljer fra den kinesiske regering om indholdet af pengepolitikken udover de sædvanlige positive udmeldinger, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG, til nyhedsbureauet Reuters.

Den kinesiske råolieimport steg årligt for første gang i syv måneder i sidste måned, hvor den var 14 pct. højere end i november sidste år. De positive takter for Kinas olieefterspørgsel på baggrund af den annoncerede lempeligere pengepolitik risikerer at blive spoleret af de protektionistiske handelstiltag, som den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, har bebudet overfor verdens næststørste økonomi, når han indtager Det Hvide Hus til januar.

Senere onsdageftermiddag vil råvarehandlere holde øje med offentliggørelsen af nye tal for de amerikanske lagerbeholdninger af råolie, som kan give et fingerpeg om den amerikanske olieefterspørgsel. Ifølge en rundspørge blandt analytikere foretaget af Reuters forventes råoliebeholdningerne at være mindsket med 900.000 tønder, mens benzinlagrene forventes at være steget med 1,7 mio. tønder.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2679,33 dollar mod 2687,31 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley