Råvarer: Spændinger mellem USA og Iran løfter oliepriserne

Udgivet den 21-05-2019  |  kl. 07:16  |  

Prisen på den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie stiger tirsdag morgen.

Stigningerne kommer efter tegn fra Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, om et fortsat reduceret olieudbud - og efter at situationen mellem USA og Iran er spidset til.

Bekymringer om en global økonomisk opbremsning som resultat af handelskrigen mellem USA og Kina sætter dog ifølge Reuters loft over olieprisstigningerne.

En tønde Brent koster tirsdag morgen 72,22 dollar mod 71,95 dollar mandag aften, mens prisen mandag ved dansk børslukketid lå på 72,68 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,32 dollar mod 63,24 dollar mandag eftermiddag.

USA's præsident, Donald Trump, truede mandag ifølge Reuters Iran i et tweet, hvor han skrev, at USA vil ramme Iran med "stor kraft," hvis landet angriber amerikanske interesser i Mellemøsten.

Tweetet kom efter et missilangreb i Iraks hovedstad, Bagdad, der af den amerikanske regering mistænkes for at være organiseret af en militærbevægelse med forbindelse til Iran.

Iran siger tirsdag ifølge Reuters, at det vil stå imod presset fra USA og afviser under nuværende omstændigheder yderligere forhandlinger.

ANZ Bank skriver ifølge Reuters, at de stigende spændinger i Mellemøsten er reflekteret i form af et "risikotillæg" på oliepriserne.

Samtidig understøttes oliepriserne af Opec og ikke-medlemslande, der siden årets start har skåret i sin olieproduktion. Kilder tæt på Opec fortæller Reuters, at organisationen har rykket sit næste møde fra 25.-26. juni til 3.-4. juli, hvor det ventes vedtaget, at olieproduktionen fortsat holdes nede.

Prisen på guld falder marginalt, mens kobberprisen stiger.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1275,69 dollar mod 1277,97 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber tirsdag morgen 6060,50 dollar mod 6033,50 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.