Råvarer: Udsigt til større produktion og svag efterspørgsel sænker oliepriserne

Udgivet den 14-11-2024  |  kl. 07:43  |  

Oliepriserne falder torsdag morgen efter stigninger onsdag, da markedsstemningen har været tynget af bekymringer om et løft i den globale olieproduktion i et marked med svag efterspørgsel. En styrket amerikansk dollar bidrager til faldet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 72,03 dollar mod 71,72 dollar onsdag eftermiddag, men mod en pris på 72,60 onsdag aften.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,14 dollar mod 67,98 dollar onsdag eftermiddag, efter at den steg til 68,75 dollar onsdag aften.

Tirsdag sænkede Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, sin prognose for væksten i den globale olieefterspørgsel for resten af året til 1,82 mio. tønder om dagen mod tidligere 1,93 mio. tønder. Det er særligt den svage efterspørgsel i Kina, der ligger til grund for prognosen.

I mellemtiden har det amerikanske energiministerium, EIA, hævet sin forventning til USA's olieproduktion en smule til et dagligt gennemsnit på 13,23 mio. tønder for 2024, hvilket er 300.000 daglige tønder mere end sidste års rekord. EIA har samtidig hævet sin forventning til den globale olieproduktion for resten af året til 102,6 mio. tønder om dagen.

Den amerikanske dollar steg onsdag til næsten det højeste niveau i syv måneder i forhold til de største valutaer, efter at data viste, at den amerikanske inflation i oktober steg i overensstemmelse med forventningerne, hvilket tyder på, at den amerikanske centralbank vil fortsætte sine rentesænkninger.

Senere torsdag vil EIA offentliggøre sine data for de amerikanske olielagre.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2560,98 dollar mod 2605,50 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal