Råvarer: Vækstfrygt og aktieuro sender olie og kobber sydpå

Udgivet den 24-08-2015  |  kl. 06:33  |  

De internationale råvaremarkeder rystes som de øvrige finansielle markeder af en markant stigende frygt for en global afmatning.

Og som de foregående dage går det især ud over olie og andre basis-råvarer, der er udsatte for faldende efterspørgsel i takt med, at væksten reduceres.

Og trods et markant fald i dollar, der som afregningsvaluta normalt indgår med en betydelig vækst i prissætningen, viger priserne fortsat markant.

- Vi har stadig en markant overflod, og sommerefterspørgslens normale top-efterspørgsel har været lille. Olie vil fortsætte med at blive handlet lavere, lyder det fra råvareanalytiker Jonathan Barratt fra Ayers Alliance Securities i Sydney ifølge Bloomberg News.

Og trods de lave priser, nægter Saudi-Arabien fortsat at reducere produktionen. Det har fået en række lande, herunder Algeriet, Venezuela og Iran, til at forsøge at presse Saudi-Arabien til at aflyse den produktionsforhøjelse, som siden november har gjort det umuligt for andre medlemmer at hæve prisen.

Mandag morgen ligger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, i 44,30 dollar mod 43,35 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 39,05 dollar mod 40,25 dollar fredag.

På guldmarkedet holder priserne sig nogenlunde i kraft af den stigende finansielle uro og bekymring over hele den globale vækst. Gulds status som sikker havn får en del investorer til igen af søge mod de ædle metaller.

- Der har været en bevægelse tilbage mod guld som sikker havn. Og så er markedet begyndt at indse, at Federal Reserve næppe kan hæve renten i september, siger råvareanalytiker David Lennox fra Fat Prophets i Syndey til Bloomberg News.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1159 dollar mod 1152 dollar fredag.

På markedet for industrimetallerne går uroen på aktiemarkederne og frygten for vækstnedgang hårdt ud over kobberpriserne.

- Den nuværende markedsatmosfære bliver drevet af aktiemarkederne, og jeg tror, det vigtigste er, om aktierne kan finde et fodfæste. Der er bekymringer over, om vi er i et deflationsmiljø, og risiciene er klart negative, siger chefanalytiker Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

Et ton kobber koster mandag morgen 4970 dollar mod 5093 dollar fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Råvarer❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP