Rækkehuset er blevet trendy

Udgivet den 11-09-2015  |  kl. 06:00  |  

Nu faar man flere billige huse for prisen af det dyreste (Foto: Michel Vendelbo - Boligsiden.dk)

Rækkehuset er blevet et storbyfænomen. Netop nu er 400 rækkehuse under opførelse og sat til salg som projektsalg, og mange er placeret i og omkring de store byer. Rækkehuset er blevet en luksusbolig, der tillader velhavende byboer at forlade etageejendommene og flytte i hus uden at forlade byen. Det øger efterspørgslen og presser priserne op.

 

”Rækkehuset har fået en renæssance, og rækkehusene er i dag prestigeprojekter i storbyen. Rækkehuset udnytter mere effektivt de dyre grunde i byen end hvis man byggede villaer. Men samtidig er der mere spildplads, end hvis man byggede etageejendomme med lejligheder, der udnytter pladsen bedre vertikalt. Det er derfor stadig en dyr løsning at bygge rækkehuse i og omkring storbyerne”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

I august lå den gennemsnitlige salgspris for et rækkehus på tre millioner kroner i gennemsnit på landsplan. Det er 327.000 kroner mere end den gennemsnitlige salgspris for en villa på landsplan.

 

Rækkehuset kombinerer det bedste fra begge verdener

Rækkehuset er på mange måder den perfekte løsning, når lejligheden bliver en spændetrøje i forhold til plads og udeliv, og når en villa i forstaden bare ikke kan komme på tale. Rækkehuskvartererne er ofte planlagt sådan, så den enkelte rækkehusejer både har privatliv på sin egen grund, men også kan tilvælge fællesskabet på fællesarealerne. I rækkehuskvarteret der er under opførelse på Robert Jacobsens Vej i København S, er der således lagt vægt på frodige fællesarealer og en fælles frugtplantage. Her samler man det bedste fra landet i byen.

 

Rækkehusene giver også børnefamilier mulighed for at blive i byen men slippe for besværet i en lejlighed med trapper, hvor dét at komme udenfor ofte bliver til en udflugt, der skal forberedes. Der vil typisk være flere børn i rækkehuskvarteret, der giver forældrene ro i maven, når børnene kan finde legekammerater lige ude foran døren på et relativt aflukket område.

 

Svært at finde et rækkehus til salg

Trods de mange nybyggede rækkehuse og rækkehuse under opførelse, er antallet af rækkehuse til salg faldet drastisk de seneste fem år. Udbuddet er dykket ned under 2.000, hvilket næsten er en halvering siden 2009. Antallet af rækkehushandler er til gengæld steget med 131 procent i samme periode. Køberne støvsuger markedet for de eftertragtede rækker og gør det svært for de kommende købere at finde et egnet rækkehus til en pris, de kan betale.

 

Læs også: Populære rækkehuse forsvinder fra markedet

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt