Realkreditinstitutternes indenlandske udlån steg 6,3 pct. på årsbasis i juli

Udgivet den 18-08-1999  |  kl. 11:13  |  

København--18. august--NetPosten--Realkreditinstitutternes indenlandske udlån var ultimo juli 1.015,2 mia. kr., svarende til en stigning på 6,3 pct. i forhold til året før. Ses alene på udlån til ejerboliger og fritidshuse var der i juli tale om en stigning på 8,1 pct. i forhold til samme måned året før. Det oplyste Danmarks Nationalbank onsdag.

I løbet af juli steg realkreditinstitutternes indenlandske udlån, brutto, med 24,8 mia. kr. Der blev foretaget førtidige indfrielser for 14,1 mia. kr. og betalt ordinære afdrag for 0,3 mia. kr. Dermed steg realkreditinstitutternes udlån, netto, med 10,4 mia. kr. i løbet af juli.

Bruttotilgangen af realkreditobligationer, opgjort til pålydende værdi, var i juli 25,5 mia. kr. Nettotilgangen af realkreditobligationer i juli var -51,8 mia. kr. Opgjort til kursværdi var bruttotilgangen af realkreditobligationer i juli 24,6 mia. kr. og nettotilgangen -48,1 mia. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder