Regeringen vil sparke gang i boligmarkedet

Udgivet den 21-08-2011  |  kl. 09:15  |  

På tirsdag præsenterer Statsminister Lars Løkke Rasmussen en række forslag til, hvordan regeringen vil sparke gang i boligmarkedet. Det skriver DR Nyheder. Regeringens boligpakke er en del af regeringens vækstplan, som også bliver præsenteret på tirsdag.

- Vi kan se, at boligmarkedet er frosset fast. Vi handler kun 50.000 boliger om året mod 100.000 boliger før krisen. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, og derfor forbereder regeringen en boligpakke, der skal tø boligmarkedet op, siger Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen vil blandt andet give boligkøbere rabat på tinglysningsafgift resten af i år og til næste år. Samme rabat får boligkøbere på ejendomsskatten.

Socialdemokraterne og SF opfordrer til en bred politisk aftale om et løft til boligmarkedet, således at man finder fælles fodslag om, at boligskatterne skal holdes i ro gennem hele næste valgperiode samt en række midlertidige initiativer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder