Rekordfart på pensionsopsparing
Danskerne sparer op til alderdommen som aldrig før. Foreløbige tal for pensionsindbetalingerne i de første tre måneder af 2006 peger på stigninger på op mod 20 pct. fra året før. Det vil, hvis trenden fortsætter året ud, sende den samlede pensionsformue over svimlende 2000 mia. kr., skriver Børsen tirsdag.
- Stigningen skyldes måske allermest, at indbetalinger fra mange 50-60-årige boomer, siger Thune Søndergaard, sektionschef for pensions- og formueområdet i Nordea. Denne aldersgruppe vurderes at have et efterslæb, som nu skal indhentes.