Resultat af TORM plc's ordinære generalforsamling den 12. april 2018

Udgivet den 12-04-2018  |  kl. 13:02  |  

   

På TORM plc's ordinære generalforsamling skete følgende:

Årsrapporten for 2017, inklusive regnskab, ledelsesberetning og revisionspåtegning, blev godkendt, jf. beslutning 1 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Forslaget om, at Selskabet ikke udbetaler endeligt udbytte til aktionærerne for regnskabsåret 2017 blev vedtaget, jf. beslutning 2 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Vederlagsrapporten for 2017 blev godkendt, jf. beslutning 3 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Bestyrelsen blev bemyndiget til at tildele en aktiebaseret langsigtet incitamentsaflønning under 2018 LTIP som erstatning for 2016 LTIP, jf. beslutning 4 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Selskabets vederlagspolitik blev godkendt, jf. beslutning 5 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Selskabets Non-Executive Director og Bestyrelsesformand Christopher H. Boehringer blev genvalgt for en periode på to år, jf. beslutning 6 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Selskabets Non-Executive Director Göran Trapp blev genvalgt for en periode på to år, jf. beslutning 7 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Selskabets Non-Executive Director Torben Janholt blev genvalgt for en periode på to år, jf. beslutning 8 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Selskabets Executive Director Jacob Meldgaard blev genvalgt for en periode på to år, jf. beslutning 9 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling
  Deloitte LLP blev genvalgt som revisor for Selskabet, jf. beslutning 10 i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Dirigenten for generalforsamlingen, Executive Director Jacob Meldgaard, præsenterede bestyrelsens beretning. Den fuldstændige rapport fremgår af de følgende sider.

    

KONTAKT TORM plc
Christopher H. Boehringer, Formand, tlf.: +45 3917 9200 Birchin Court, 20 Birchin Lane
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 London EC3V 9DU, Storbritannien
Christian Søgaard-Christensen, CFO, tlf.: +45 3917 9200 Tlf.: +44 203 713 4560
Christian Lintner, IR,                             tlf.: +45 3917 9335 www.torm.com
   




OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen og på NASDAQ New York (symbol: TRMD A og TRMD).  For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som mener, forventer, har til hensigt, skønner, forudser, planlægger, mulig, kan, kunne, afventer og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.

Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.

I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.

Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.

Bestyrelsens beretning på TORM plc's ordinære generalforsamling den 12. april 2018

Kære aktionærer

I 2017 fortsatte TORM arbejdet med at opfylde de strategiske målsætninger.

I starten af året blev der gjort tiltag til at frigøre kapital til vækst. Det skete ved indgåelse af nye finansieringsaftaler, og en del af denne kapital blev anvendt i 2017 til at udvide flåden med seks MR-skibe under konstruktion og to LR1-nybygninger.

I december gennemførte vi noteringen i USA, og endelig har vi i januar i år rejst USD 100 mio. i ny egenkapital, der er øremærket til yderligere vækst. En del af den nye egenkapital er anvendt til køb af tre MR-nybygninger tidligere på måneden.

Siden begyndelsen af 2017 har vi i alt erhvervet elleve skibe til en samlet pris på USD 352 mio., bestående af ni MR- og to LR1-skibe, alle til attraktive priser og med tilhørende bankfinansiering. 

Når jeg sammenligner med branchen generelt, kan jeg se, at det er bemærkelsesværdige resultater. Vi i bestyrelsen er glade for, at TORM er i en position, hvor vi har en platform og en økonomisk styrke, der tillader os at udnytte de rette muligheder, når de byder sig, og samtidig fastholde vores sunde balance.

TORMs resultat for 2017 og Selskabets økonomiske stilling
TORM opnåede i 2017 et EBITDA på USD 158 mio., hvilket var et fald på USD 42 mio. i forhold til et EBITDA på USD 200 mio. i 2016. Faldet skyldes primært et svagere fragtmarked i 2017 i forhold til 2016.

TORMs resultat før skat for 2017 var en profit på USD 3 mio., et tilfredsstillende resultat i forhold til markedsvilkårene i 2017. Det tilsvarende resultat for 2016 var et underskud på USD 142 mio., hvilket indeholdt en nedskrivning på USD 185 mio.

Både EBITDA og resultatet før skat er på niveau med de udmeldte forventninger af 23. januar 2018.
Resultatet betyder et afkast af investeret kapital (RoIC) på 2,8% for TORM i 2017, hvilket er det højeste
RoIC i produkttankindustrien.

Jeg vil nu gennemgå 2017 fra et markeds- og et driftsmæssigt synspunkt.

Driften i 2017
I 2017 opnåede Selskabets flåde af produkttankskibe en gennemsnitlig TCE-indtjening på USD/dag 14.621.

I begyndelsen af 2017 var de globale lagre af raffinerede olieprodukter rekordhøje. Selv om den underliggende efterspørgsel efter raffinerede olieprodukter stadig var stor, betød de store lagre, at efterspørgslen til en vis grad kunne opfyldes af lokalt udbud fra produktion eller lager. Det resulterede i lavere efterspørgsel efter transport og pressede fragtraterne igennem det meste af 2017. Ved udgangen af 2017 var lagrene tilbage på et normalt niveau, hvilket er et positivt tegn for den kommende tid. Faldet i lagrene af raffinerede olieprodukter i 2017 svarer til et tab af potentiel forretning på 4% baseret på transportvolumen alene.

Trods den negative indvirkning af de høje lagerniveauer har vi i 2017 oplevet regionale stigninger i fragtraterne. Et af højdepunkterne på produkttankmarkedet i 2017 var det stærke marked for transporter over Stillehavet i andet halvår. Denne udvikling er en indikation af, at produkttankmarkedet er i balance, og at markedet reagerer som forventet, når de lokale lagerniveauer er lave.

TORM har en ambition om at blive det toneangivende rederi i produkttanksegmentet, og vi arbejder løbende på at optimere vores driftsmæssige resultater.

Som led i One TORM-strategien har TORM en række funktioner internt, som andre rederier outsourcer, eksempelvis fuld kommercielt og teknisk management og et Købs- og Salgsteam.

Vores interne kommercielle og tekniske management sikrer størst mulig fleksibilitet med henblik på at optimere resultaterne, hvilket har vist sig effektivt ved at sikre den rigtige balance mellem maksimering af TCE og minimering af omkostninger.

TORMs integrerede forretningsmodel skaber gennemsigtighed og yderligere ensretning af ledelsens og aktionærernes interesser, hvilket mindsker risikoen for faktiske eller formodede interessekonflikter med nærtstående parter og giver større kontrol med driftsomkostningerne.

Selskabets kapitalstruktur sikrer tilstrækkelig økonomisk og strategisk fleksibilitet til, at skibene kan beskæftiges på spotmarkedet, hvilket understøtter de driftsmæssige resultater. Kombinationen af en stærk balance og adgang til attraktiv finansiering giver TORM en konkurrencemæssig fordel i forbindelse med køb af nye skibe.

TORMs flåde dækker alle støre klasser af produkttankskibe (LR2, LR1, MR og Handysize). Det understøtter yderligere TORMs driftsmæssige resultater og er et vigtigt led i at kunne opfylde kundernes behov, da globale kunder normalt har transportbehov inden for forskellige skibsklasser.

Sikkerhed er et strategisk fokusområde for TORM og en integreret del af Selskabets ambition om at blive det toneangivende rederi i produkttanksegmentet. I tråd med dette strategiske fokus ønsker TORM at løfte Selskabets sikkerhedskultur, -resultater og -kvalitet til et højere niveau og sikre en fælles forståelse for sikkerhed i hele organisationen. Det vil vi opnå gennem implementering af sikkerhedsprogrammet One TORM Safety Culture - driving resilience, som omfatter alle TORMs medarbejdere, både til lands og til vands.

Årsregnskab
Jeg vil nu gennemgå årsregnskabet for 2017.

Resultatopgørelse
TCE-indtjeningen i 2017 udgjorde USD 397 mio. mod USD 458 mio. i 2016.

TORMs driftsresultat for 2017 var et overskud på USD 40 mio.

De samlede administrationsomkostninger udgjorde USD 45 mio. i 2017 sammenlignet med USD 41 mio. i 2016. Denne forøgelse skyldes et stigende antal medarbejdere. TORMs administrationsomkostninger på USD/dag 1.600 er meget konkurrencedygtige, og vi har vist en stor evne til at styre omkostningsstrukturen på dette område.

EBITDA udgjorde USD 158 mio. i 2017 mod USD 200 mio. i 2016.
Årets resultat før skat var en profit på USD 3 mio. Det tilsvarende resultat for 2016 var et underskud på USD 142 mio.

Bestyrelsen anser resultatet for 2017 for tilfredsstillende set i lyset af et udfordrende marked.

Balance og pengestrømme
TORMs samlede aktiver udgjorde USD 1.647 mio. ultimo 2017. Den regnskabsmæssige værdi af skibe inklusive dokningsaktiver udgjorde USD 1.294 mio., og forudbetalinger på skibe udgjorde USD 88 mio.

Selskabets egenkapital pr. 31. december 2017 på USD 791 mio. gav TORM en egenkapitalandel på 48%.

Koncernens nettorentebærende gæld ultimo 2017 var USD 620 mio.

Nettopengestrømmen fra driftsaktiviteter udgjorde USD 110 mio. i 2017. Pengestrømmen fra investeringsaktiviteter udgjorde USD -114 mio., og pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter udgjorde netto USD 62 mio. i 2016.

Den uafhængige revisors påtegning
Årsrapporten for 2017 er forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Aktiekursudvikling
TORM havde 62,3 mio. udestående A-aktier igennem hele 2017.

I løbet af 2017 var den gennemsnitlige daglige handelsvolumen på Nasdaq Copenhagen omkring 43.000 aktier.

Aktiekursen var ca. DKK 54 pr. aktie ultimo 2017.

Efter kapitalrejsningen i januar 2018 har TORM 74,2 mio. udestående A-aktier.

Aktiens lukkekurs i går var DKK 44,30.

Udbytte
I overensstemmelse med Selskabets udlodningspolitik foreslår bestyrelsen, at der ikke udbetales udbytte for andet halvår 2017. For første halvår af 2017 udbetalte vi et interimsudbytte på USD 1,2 mio. eller USD 0.02 per aktie.

***

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne slutte af med at takke alle vores interessenter for deres samarbejde igennem 2017. Bestyrelsen ønsker også at takke medarbejderne i hele TORMs organisation for deres enestående indsats i 2017 og indtil videre i 2018.

09-2018 - Resultat af ordinær generalforsamling - DK


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: TORM plc via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske