Resultat på 1.008 mio. kr. i 1. kvartal 2021

Udgivet den 28-04-2021  |  kl. 06:00  |  
Pressemeddelelse



  Telefon 45 14 14 00



28. april 2021



Resultat på 1.008 mio. kr. i 1. kvartal 2021

Realkredit Danmark har offentliggjort sin delårsrapport for 1. kvartal 2021.

Administrerende direktør Carsten Nøddebo udtaler i forbindelse med regnskabet:

"Nettoresultatet er steget fra 541 mio. kr. i 1. kvartal 2020 til 1.008 mio. kr. i 1. kvartal 2021. Fremgangen skyldes primært, at behovet for nedskrivninger er faldet, trods de nye nedlukninger af samfundet i år. Det vidner om, at boligmarkedet og danskerne generelt har klaret sig økonomisk godt gennem corona-krisen. Selvom samfundet er på vej til at åbne yderligere op, og vi sammen med vaccineudrulningen forventer en større grad af normalisering af samfundsøkonomien, vil vi fortsat strække os langt for at hjælpe de af vores kunder, der måtte opleve vanskeligheder som følge af corona-krisen.

Efterspørgslen efter FlexLife®-lån er fortsat på et højt niveau, og vi glæder os desuden over, at vores kunder har taget rigtig godt imod vores tiltag inden for bæredygtig finansiering. Vi har i 1. kvartal udvidet målgruppen for grønne obligationer til også at omfatte mellemstore virksomheder, og vi har rundet et samlet udlån på 10 mia. kr. i grønne obligationer."

Rapporten er tilgængelig på rd.dk. Her følger udvalgte hovedpunkter:

Realkredit Danmark-koncernen opnåede i 1. kvartal 2021 et resultat på 1.008 mio. kr. mod 541 mio. kr. i 1. kvartal 2020. Resultatet var positivt påvirket af lavere nedskrivninger på udlån.

Nedskrivninger på udlån udgjorde 115 mio. kr. i 1. kvartal 2021 mod 705 mio. kr. i 1. kvartal 2020. Nedskrivninger på udlån var således i 1. kvartal 2021 på et mere normalt niveau.

Kundernes interesse for FlexLife® med fast rente, der blev lanceret i september 2020, er stadig meget stor, og pr. 31. marts 2021 havde Realkredit Danmark udbetalt lån for 14 mia. kr.

Realkredit Danmark fastholdt i 1. kvartal 2021 sit fokus på udlån baseret på grønne obligationer. Kunderne har været meget positive, og det samlede udlån beløber sig nu til 10 mia. kr.

Fastforrentede lån med lav risiko og lav margin har genvundet deres position som den foretrukne låntype blandt boligejerne i Danmark. Dette gav, kombineret med at kunderne i stigende grad afdrager på deres lån, et mindre fald i bidragsindtægterne.

Resultatet for 2021 forventes at være marginalt lavere end i 2020.

Kontaktperson: Administrerende direktør Carsten Nøddebo, telefon 45 13 20 82.

Vedhæftede filer

Realkredit Danmark pressemeddelelse 28 april Realkredit Danmark Interim Report First Quarter 2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal