Rias FY: Skyder bredt i forventninger efter skidt 11/12

Udgivet den 07-12-2012  |  kl. 12:02  |  

Med et kraftigt omsætnings- og resultatdyk blev året 2011/12 et utilfredsstillende et af slagsen for Rias, der gør sig inden for plast-halvfabrikata. Forventningerne til indeværende regnskabsår er sat bredt.

Omsætningen i 2011/12 dykkede til 240,1 mio. kr. fra 261,1 mio. kr. Bruttoresultatet faldt dermed til 75,7 mio. kr. fra 79,1 mio. kr.

- Rias anser årets resultat for utilfredsstillende. Især den vigende aktivitet i industrisektoren gør, at vi ikke har kunnet indfri de tidligere udmeldte forventninger til årets overskud. Når vi alligevel har kunnet præstere et positivt resultat, hænger det blandt andet sammen med, at vi spreder os over flere markeder, hvoraf nogle har opretholdt høj aktivitet i regnskabsåret, skriver Rias i sin meddelelse.

Resultat før skat endte på 6,2 mio. kr., et kraftigt dyk fra sidste års 10,9 mio. kr. Efter skat kan Rias notere sig en bundlinje på 4,3 mio. kr. mod 8,2 mio. kr. i sidste regnskabsår.

Rias forventer et resultat før skat på 5-9 mio. kr. i det nye regnskabsår 2012/2013, hvilket er nogenlunde på niveau med resultatet for 2011/12.

- Rias langsigtede målsætning er at øge markedsværdien gennem organisk vækst samt at give aktionærerne et konkurrencedygtigt afkast på deres investerede kapital. Det er selskabets målsætning at fastholde positionen som den største udbyder inden for plasthalvfabrikata i Danmark, skriver Rias i sit regnskab.

Tabel for Rias for 2011/2012:

#

Mio. kr. 2011/12 2010/11

------------------------------

Omsætning 240,1 261,1

Bruttoresultat 75,7 79,1

EBIT 6,3 11,3

Res. f. skat 6,2 10,9

Nettoresultat 4,3 8,2

------------------------------

#

Forventninger til 2012/13:

#

Forventninger Ved FY 2011/12

--------------------------------

Resultat før skat 5-9 mio. kr.

--------------------------------

#

/ritzau/FINANS

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025
07:12 Obligationer/tendens: Lille renteplus i sigte - udsigt til minimal bevægelse for 2024
07:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det betaler sig KORR
06:48 Den japanske industrisektor viser tegn på bedring
06:47 Valuta: Yen presses fortsat over for dollar