Risk Intelligence sælger løsning til DSV Road i Belgien

Udgivet den 20-01-2023  |  kl. 14:11  |  
Arkiv: Foto

Hellerup-virksomheden Risk Intelligence, der er leverandør af trussels- og risikovurderinger til havs, i havne og på land, har solgt en løsning til transportkoncernen DSV's vejdivision i Belgien.

- Med licensen til LandRisk Logistics får DSV adgang til LandRisk og Lane Threat Assessment Tool med hændelser og advarsler og område-, hotspot- og landetrusselsvurderinger samt et stort antal vurderinger af sikre lastbilparkeringsområder og parkeringsområder, der er afgørende for beredskabsplanlægning i logistik, skriver Risk Intelligence.

Parterne har aftalt ikke at oplyse om beløbet for aftalen.

Risk Intelligence har siden 2018 været noteret på Spotlight-børsen i Stockholm.

Aktien i Risk Intelligence ligger fredag ved 14-tiden 4,4 pct. højere i 1,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Spotlight❯