Rockwool: Her er analytikernes justeringer efter opjusteringen

Udgivet den 20-05-2022  |  kl. 10:14  |  
Arkiv: Foto

Rockwools opjustering tidligere denne uge har sat analytikerkorpset på arbejde og har ført til flere opjusterede anbefalinger.

Senest har endnu en fransk storbank, BNP Paribas, fredag løftet sin anbefaling af Rockwool. Ligesom hos kollegaen Société Générale har BNP nu en neutral anbefaling af isoleringsproducenten mod tidligere "sælg".

Kursmålet er desuden sænket til 2400 kr. fra 2550 kr., mens Société Générale modsat løftede sit til 2000 kr. fra 1900 kr. Det viser data fra Bloomberg.

Rockwool har også været til eftersyn hos SEB, Carnegie og Bank of America. Den amerikanske storbank har ifølge PLX.AI hævet sin anbefaling til "neutral" fra "underperform". Kursmålet er hævet til 2200 kr. fra 2000 kr.

SEB har modsat skåret sit kursmål til 2350 kr. fra 2800 kr. Her er anbefalingen er uændret "køb".

Endnu mere optimistisk er Carnegie, der gentager anbefalingen "køb" og løfter sit kursmål til 3600 kr. fra 3550 kr.

Rockwool stiger fredag 6,8 pct. til 1962 kr. og er samlet steget over 13 pct. i denne uge.

Onsdag opjusterede isoleringsproducenten forventningerne i sit kvartalsregnskab.

2022 ventes nu at byde på salgsvækst på 20-25 pct. i lokal valuta mod tidligere 15-20 pct. Skønnet for EBIT-margin er uændret på 13 pct.

Her er analytikernes justeringer efter regnskabet:

Børshus Anbefaling nu Anbefaling før Kursmål nu Kursmål før
BNP Paribas Neutral Sælg 2400 2550
Société Générale Hold Sælg 2000 1900
Bank of America Neutral Underperform 2200 2000
Carnegie Køb Køb 3600 3550
SEB Køb Køb 2350 2800
Morgan Stanley Undervægt Undervægt 2485 2570
JPMorgan Undervægt Undervægt 1860 1970

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Research❯  Shares❯