Rockwool OVERBLIK Q3: Skuffer på både omsætning og indtjening

Udgivet den 27-11-2024  |  kl. 12:57  |  
Arkiv: Foto

Isoleringskoncernen Rockwool har aflagt regnskab for tredje kvartal. Her er de vigtigste punkter:

* Fastholder forventningerne til 2024 på en midt-encifret omsætningsvækst i pct. og en driftsmargin på cirka 17 pct. Her havde blandt andet Jyske Bank set mulighed for en opjustering af prognosen.

* Både omsætning og driftsindtjening skuffer ved kun at nå 957 mio. euro mod ventet 971 mio. euro og 173 mio. euro mod ventet 182 mio. euro.

* Salgsfremgangen var drevet af volumenvækst, mens salgspriserne generelt forblev stabile, dog med en svag nedadgående tendens på nogle markeder for at bevare markedsandelen, skriver Rockwool i onsdagens regnskab.

* Omsætningsmæssigt skuffer både isoleringsdivisionen og Systems-divisionen. Driftsindtjeningen er bedre end ventet i den store isoleringsdivision, mens den er en slem skuffelse i Systems-divisionen.

* Den nye administrerende direktør Jes Munk Hansen, der overtog roret fra Jens Birgersson i starten af september, nævner i regnskabet, at markedet for boligbyggeri i Europa fortsat er afdæmpet.

* På aktiemarkeder bliver aktien sendt ned med knap 10 pct. efter regnskabet.

Tabel over Rockwools regnskab for tredje kvartal af 2024:

Mio. euro Q3 '24 Q3 '24 (e) Q3 '23 FY '24 (e) FY '23
Omsætning 957 971 903 3860 3620
Salgsvækst i lokal valuta i pct. 5 6,5 -4 6,5 -4
EBITDA 241 248 219 946 779
EBIT 173 182 146 681 518
EBIT-margin 18,1 18,8 16,2 17,7 14,3
Resultat før skat 183 184 148 681 522
Resultat efter skat 155 140 109 517 389

(e) = estimater indsamlet af Rockwool den 15. november af op til 15 analytikere. Seks af disse anbefaler "køb", en anbefaler "overvægt", syv anbefaler "hold", en anbefaler "undervægt" og nul anbefaler "sælg".

Rockwools forventninger til 2024:

I pct. Ved Q3 Ved Q2 18. juli Ved Q1 3. maj Ved FY '23
Vækst i nettoomsætning i lokal valuta Midt encifret Midt encifret Midt encifret Midt encifret Midt encifret Flad ift. 2023
Driftsmargin, EBIT, i lokal valuta Ca. 17 Ca. 17 Ca. 17 Ca. 15 Ca. 15 Ca. 13
Investeringer, mio. euro Cirka 375 Cirka 375 Cirka 375 Cirka 375 Cirka 375 Cirka 375

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder