Rockwool: Produktion på fabrik i Kroatien midlertidigt stoppet

Udgivet den 26-11-2007  |  kl. 14:43  |  

Indkøringen af produktionen på Rockwool fabrikken i Istria i Kroatien er blevet midlertidigt stoppet af myndighederne, meddeler Rockwool mandag.

I forbindelse med en inspektion af fabrikken bemærkede myndighederne, at dokumentationen af fabrikkens skorstenskonstruktion afveg fra den installerede løsning. Grunden til dette var, at en mere avanceret men lidt anderledes rørkonstruktion var blevet valgt efter indsendelse af det originale design til myndighederne og på hvilket byggetilladelsen var udstedt. Rockwool forventer at løse dette indenfor relativ kort tid.

Fabrikken - som er i indkøringsfasen efter produktionsstarten i september - har været en del af en livlig debat. Flere lokale grupper, som foretrækker kun at udvikle regionen indenfor turisme og landbrug, har modsat sig industrielle projekter i området inklusiv Rockwool koncernens produktion af
isoleringsmaterialer.

Fabrikken lever fuldt ud op til miljøgodkendelserne. Den er baseret på koncernens nyeste teknologi og lever op til EU's BAT specifikationer - bedste
tilgængelige teknik (BAT = Best Available environment Technology). Fabrikken er udstyret med miljøudstyr, som opfylder både Kroatiske og EU krav.

- Rockwool koncernen ønsker at være en værdsat del af de lokale samfund, hvor vores fabrikker er placeret, skriver selskabet.

Den midlertidige lukning af fabrikkenforventes ikke at influere på Rockwool koncernens finansielle forventninger som angivet i rapporten for 3. kvartal.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder