Rockwool/Sydbank: Ingen udsigt til stigende kokspriser lige nu

Udgivet den 20-11-2013  |  kl. 17:59  |  

Rockwool kom stærkt igennem tredje kvartal, hvor selskabets indtjening overgik forventningerne blandt analytikerne som følge af stabiliserede markeder i både Vest- og Østeuropa, mens Nordamerika også fortsatte sit væksttempo.

Prisudviklingen for den vigtige råvare koks forblev dog også gunstig for Rockwool i tredje kvartal, hvor priserne ganske vist stabiliserede sig, men dog efter prisfald i den første halvdel af 2013.

- Rockwool nyder godt af lavere kokspriser. De blev ganske vist stabiliseret i tredje kvartal, men på et lavt niveau. Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at priserne stiger lige foreløbig, så noget af effekten på indtjeningen kan også fortsætte ind i 2014, siger Søren Løntoft Hansen, der er Rockwool-analytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

En yderligere gulerod for den danske isoleringskoncern på længere sigt kan meget vel være nye lovgivningstiltag for brug af ikke-brandbar isolering i Kina. I tredje kvartal kom der fortsat ingen ændring på den konto, fortalte Rockwool i regnskabet. Men det kommer der formentlig på et tidspunkt, vurderer Søren Løntoft Hansen, og i så fald vil det være positivt for det danske selskab.

- Det er ikke overraskende, at der ikke er nyt fra Kina i forhold til reglerne om brandisolering. Men det ligger i kortene, at det kommer til at ske. Der har været nogle meget voldsomme brande i Kina, hvor snakken har gået på blandt andet ny lovgivning omkring isolering. Så jeg vil tro, at det kommer, og hvis det gør, vil det helt sikkert være gavnligt for Rockwool, der har fordele i forhold til skumisolering og glasuld, siger analytikeren.

Rockwool kom ud af tredje kvartal med en omsætning på 3937 mio. kr. mod ventet 4003 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Driftsresultatet (EBITDA) overgik forventningerne med 711 mio. kr. mod ventet 695 mio. kr., mens nettoresultatet blev 309 mio. kr. mod ventet 283 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank