Royal Copenhagen sælger 25 pct. af Holmegaard Emballage

Udgivet den 05-02-1997  |  kl. 09:12  |  

Royal Copenhagen og den svenske emballagevirksomhed PLM har indgået en aftale, hvorved PLM ved nytegning af aktier i Holmegaard Emballage får en ejerandel på 25 pct. i dette selskab, fremgik det onsdag morgen af en fondsbørsmeddelelse. Aftalen giver PLM en option til at erhverve den resterende aktiekapital i Holmegaard Emballage på et senere tidspunkt.

Holmegaard Emballage omfatter den del af Holmegaard Glasværk, der fremstiller glasemballage, samt de to datterselskaber, plastvirksomheden Holmia oh genbrugsvirksomheden Dansk Flaskegenbrug. Holmegaard Emballage havde i 1995/96 en omsætning på 710 mio. kr. og et resultat før skat på 60,2 mio. kr.

Det industrielle samvirke mellem PLM og Holmegaard Emballage indebærer produktions- og synergifordele, som langsigtet vil styrke selskabets konkurrencedygtighed.

I regnskabet for Royal Copenhagen vil der fremkomme en merværdi af Royal Copenhagens aktiebesiddelse i Holmegaard Emballage i forhold til den hidtil bogførte værdi. Merværdien påregnes dog modsvaret af hensættelser til udgifter til omlægninger i Holmegaard Emballage samt til planlagte investeringer til udbygning af kæden af Royal Copenhagen og Georg Jensen butikker i udlandet.

Aftalen er indgået med forbehold for de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:22 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på skuffelse over Kinas nye støttepakke
08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse