Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften

Udgivet den 26-09-2024  |  kl. 07:10  |  

Oliepriserne hopper på stedet torsdag morgen, hvor tegn på en bedring i olieefterspørgslen og et fald i de amerikanske olielagre modsvares af en generel bekymring for den globale efterspørgsel.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 73,33 dollar mod 73,50 dollar natten til torsdag, mens den onsdag eftermiddag kostede 74,43 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,52 dollar mod 69,58 dollar natten til torsdag, men mod 70,66 dollar onsdag klokken 17.

Aftenens fald i oliepriserne onsdag skyldes ifølge Reuters fortsat bekymring for efterspørgslen i Kina. Den kinesiske regering har ellers denne uge fremlagt en række stimulusplaner, der skal sætte skub i økonomien. Dertil er der udsigt til større olieforsyninger fra Libyen, hvor produktionsforstyrrelserne er aftagende.

De amerikanske olielagre faldt i sidste uge med næsten 4,5 mio. tønder, mens der ifølge Bloomberg News var ventet et fald på 1,4 mio. tønder. Med udsigten til ny libysk olie på markedet, var det dog ikke nok til at løfte oliepriserne.

- Enhver genopblussen af den libyske produktion vil lande i et marked, der i forvejen er plaget af svigtende efterspørgsel i USA og Kina, vurderer analytikere fra ANZ Research ifølge Bloomberg News.

Hos analysehuset IG stiller analytiker Tony Sycamore nu skarpt på næste uges jobrapport fra USA, efter at den amerikanske forbrugertillid faldt overraskende meget i september på bekymringer om netop arbejdsmarkedet.

Samtidig holdes der nøje øje med situationen i Mellemøsten, hvor USA og Frankrig har opfordret til 21 dages våbenhvile efter voldsomme angreb mellem Israel og Hizbollah i Libyen.

- Nu handler det om næste fredags jobrapport efter den svage forbrugertillid tidligere på ugen med et vagtsomt blik på begivenhederne i Mellemøsten, siger han til Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2661,20 dollar mod 2659,04 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk
12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser