Så mange potentielle boligkøbere skal se på sommerhus i påsken

Udgivet den 29-03-2022  |  kl. 06:00  |  

I en ny afstemning på Boligsiden svarer 13 procent, at de planlægger at se på et eller flere sommerhuse i påsken. Foto: Boligsiden.

Det samlede udbud af boliger er på vej op, og det er gode nyheder til de potentielle boligkøbere, der traditionelt set benytter påskeferien til at komme til åbent hus og måske finde deres drømmebolig.

Det plejer især at være sommerhuskiggeriet, der får et ordentligt boost omkring påsken, hvor sommerhussæsonen traditionelt begynder.

På Boligsiden har vi derfor spurgt vores brugere hvor mange, der reelt planlægger at se på sommerhus i påsken.

At dømme ud fra resultatet gælder det lidt mere end hver 10. potentielle boligkøber. Konkret er der nemlig 11 procent af de mere end 1.500 deltagere, der svarer, at de skal se på flere sommerhuse i påsken, imens 2 procent svarer, at de skal se på et enkelt sommerhus.

"Det bliver spændende at se, hvordan interessen for netop sommerhusene reelt udvikler sig i år. Vi har jo lagt to forårssæsoner bag os, hvor handlen med sommerhuse har været tårnhøj. Rigtig mange danskere har fået deres ønske om et sommerhus opfyldt under corona, og i den forbindelse vil det være naturligt, hvis interessen daler til et mere normalt niveau i år," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Omvendt har vi igennem de seneste uger set et salg af sommerhuse, der alligevel ligger et godt stykke over gennemsnittet for den tilsvarende periode i årene 2015-2019. Så indtil videre tyder noget på, at det stadig ikke er alle, der har fået deres sommerhusdrøm opfyldt. Måske kan de se frem til et ekstra påskeæg, hvis de lykkes med at finde deres fristed her i påskeferien."

LÆS OGSÅ: Følg de 5 gode råd til at få et billigt sommerhus

Vær forberedt til påskens mulige handler

Lige nu er der lidt over 5.500 sommerhuse til salg i Danmark, og der har været en stigende lyst blandt sommerhusejerne til at sætte til salg igennem de seneste uger. Fortsætter den udvikling, vil der være flere friske, nye varer på ejendomsmæglernes hylder i påsken.

Samtidig viser de seneste februar-tal fra Boligsidens Markedsindeks dog også, at salgspriserne på sommerhuse er steget en smule på det seneste. Det vidner om øget interesse, og er du på jagt efter et sommerhus, gælder de klassiske gode råd derfor stadig.

"Selvom vi ikke befinder os på samme niveau som under corona, hvor sommerhusene blev solgt på meget kort tid og ofte til overbud, er interessen fortsat høj, og du kan også stadig opleve, at der vil være flere interesserede købere til det samme hus. Derfor er det også stadig en god ide at være forberedt ved at være afklaret omkring dit budget og dine krav og ønsker til huset, så du er klar til at handle, når den rigtige bolig viser sig," siger Birgit Daetz.

Vil du læse mere om de gode råd til dig, der er boligkøber, kan du gøre det her i denne guide.

De gode råd gælder også for dig, der er på udkig efter en helårsbolig, og vender vi tilbage til Boligsidens afstemning, er der 16 procent, der svarer, at de har planer om at se på helårsbolig i påsken.

Sådan gjorde vi:

Afstemningen er foretaget blandt Boligsidens brugere i perioden 2. marts til 17. marts 2022. I alt 1.568 deltagere har svaret på spørgsmålet:

The post Så mange potentielle boligkøbere skal se på sommerhus i påsken first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Toldkrig sendte bilproducenter ned - forsvarsaktier steg igen
17:06 Tirsdagens obligationer: Nervøsitet og øget oprustning holdt renten i skak
17:05 Tirsdagens aktier: Trumps toldkrig sendte C25 ud i største fald i år
17:04 Ontario giver svar på tiltale: 25 pct. afgift på strøm til USA
16:37 Kinesisk havneoperatør sælger havneandel til Blackrock-konsortium efter pres fra Trump
16:28 Gubra smider hele opturen fra milliardaftale med Abbvie
15:51 Zealands nedtur skyldes ifølge Nordnets investeringsøkonom Gubras partnerskab
15:46 USA/åbning: Amerikanske aktier fortsætter ned - Nvidia bremser faldet
15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt