Investor: Sælg, sælg ... for pokker

Udgivet den 29-09-2016  |  kl. 12:08  |  

 

Sådan har de fleste investorer det, når markedet svigter dem og deres investeringer tager retning mod gulvet. Følelserne tager overhånd og de vil bare af med aktien og håber at redde i det mindste en lille smule profit. Men faktisk viser data, at det er det værste, man kan gøre, når markedet laver en korrektion. En korrektion er betegnelsen for at markedet taber mindst 10% siden seneste maksimum.

Hvorfor er det nu det forkerte at gøre, når det føles så rigtigt?

Sagen er, at de investorer som sælger ud ofte mister den efterfølgende værdistigning. Hvis vi for eksempel ser på S&P 500 indekset, som er det mest handlede indeks.

 

Siden 1965 har vi set 14 korrektioner i S&P 500. Den gennemsnitlige tid for indekset til at nå tilbage på niveau er blot lidt over 3 måneder. Og en vigtigt del af stigningen sker på få handelsdage efter markedet vender. Her sidder den almindelge investor stadig på hegnet.

I samme periode har vi haft 11 såkaldte Bear-markets (i SP&P 500). Et Bear-market er når markedet er faldet med 20% eller mere siden sidste top. Som det ses af grafen, så kommer markederne sig også oven på Bear-markets. I gennemsnit tager det dog længere tid end for korrektioner, nemlig små 2 år i gennemsnit. Men det er præget af 2 lange nedture omkring Olie-krisen i starten af 1970'erne og IT-boblen efterfulgt af 9/11 terrorangrebene omring år 2000. Faktisk er 6 ud af de 11 Bear-markets tilbage på samme niveau efter blot ca. 6 måneder. Igen vil den private investor, der har solgt ud risikere at miste stigningen og måske i værste fald ende med at købe samme papir til en dyre pris, end han solgte til.

Kan det nu passe?

Det amerikanske research firma DALBAR har lavet en undersøgelse af private investors køb/ salg adfærd i investeringsforeninger der følger S&P 500. Deres undersøgelse viser, at den gennemsnitlige investor mister 3,52% på grund af deres adfærd fremfor blot at blive i investeringen.

Hvad kan jeg lære af dette?

Jeg synes, der er flere konklusioner, vi kan drage af dette. For det første, at de er svært at investere egne penge. Følelserne kan tage kontrol, og det har en pris. Dernæst at arbejder du med en horisont på minimum 3 år, som vi anbefaler, og som oftest er tilfældet for f.eks. pensionsmidler. Så hold hovedet koldt og fortvivl ikke. Statistisk er chancerne for at du genvinder midlertidige tab store. Husk at dette blot er en af mange elementer i investering. Din risikostyring, spredning og likviditetsplanlægning er nogle af de andre. Har du lyst at høre mere om tallene bag denne artikel eller få en gratis vurdering af din portefølje og pension, så kontakt os her.

Denne artikel er mest relevant for investeringer i indeks eller porteføljer. Ved investering i enkelt aktier, kan der være gode grunde til at sælge ud. For eksempel ved en truende konkurs.

Udgivet af: Draupnir

Tags:  Pension❯ 

Seneste nyheder

12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal